Annonce
Udland

Belgien holder Bruxelles i jerngreb efter terroralarm

Talstærkt politi og militær holder Bruxelles i et jerngreb, mens byen er lukket ned efter akut terroralarm.

- Vi håber virkelig ikke, at der sker noget, siger en ung mor med klapvogn og to små børn, mens hun skæver ud over den populære Grand Place i centrum af Bruxelles.

Normalt myldrer pladsen med liv og aktivitet, men nu holder der en pansret mandskabsvogn i den ene side af pladsen, mens skarpt bevæbnet politi og soldater holder vagt.

- Vi talte om risikoen, inden vi gik hjemmefra. Men vi har venner på besøg, så vi besluttede, at vi ikke ville blive i lejligheden hele weekenden, siger moderen, Cécilie Agosta.

Politi og militær holder Bruxelles i et jerngreb, efter at Belgien natten til lørdag hævede terrorberedskabet i hovedstaden til det højest mulige efter konkrete trusler om nært forestående angreb på samme tid flere steder i den belgiske hovedstad.

Truslen går på angreb i stil med dem i Paris i sidste weekend. Men nu skulle målet være Bruxelles, hvor en af de mistænkte gerningsmænd fra Paris, 26-årige Salah Abdeslam, nu jages af politiet.

Metroen i Bruxelles er lukket med jernskodder, sportskampe og koncerter er aflyst, turistattraktioner - blandt andre byens vartegn, Atomium - er lukket, det samme er mange museer, biografer, shoppingcentre og de fleste butikker, mens politi og tungt bevæbnede soldater optræder talstærkt og synlige i de halvtomme gader.

En canadisk turist, der har været i Bruxelles på grund af sit arbejde, har lige været inde i en sportsbutik, hvor hun er blevet rådet til at gå tilbage til sit hotel.

- De sagde, at jeg skulle skynde mig hjem, at det ikke var sikkert, og at de ville lukke butikken lige om lidt, siger Dayna Li.

I Bruxelles, hvor hovedkvartererne for både EU og Nato ligger, er også lufthavne og banegårde skarpt bevogtede af både politi og militær.

Tre spanske piger, der er i Bruxelles for at besøge en veninde på studieophold, står foran billetlugerne og overvejer at tage ud af den lukkede by.

- Vi prøver at passe på og lade være med at opholde os på steder, hvor der er mange mennesker, siger Carlota, der har fået besøg af sine veninder fra Spanien.

En af de spanske piger bryder sig ikke om snakken om terroralarmen i Bruxelles og skynder sig bekymret væk. En af hendes veninder indhenter hende og forsøger at dæmpe hendes frygt.

I Waterloo syd for Bruxelles er det årlige danske julemarked på den skandinaviske skole til gengæld blevet gennemført lørdag.

Men det er sket under skarp bevogtning af maskinpistolbevæbnede betjente med tildækkede underansigter.

På et tidspunkt gik de bevæbnede betjente også en runde i gymnastiksalen mellem bordene med flæskesteg og flødeboller.

Themlaoui Moncef, der kom fra Tunesien til Belgien for 37 år siden, siger, at man bliver nødt til også at diskutere årsagen til, at militante islamister nu udgør en akut terrortrussel i Bruxelles.

- Det er simpelthen forfærdeligt det her, og man kan ikke tilføje et "men" til det. Men ligesom lægen bliver nødt til at finde årsagen for at kurere en sygdom, så bliver vi også nødt til at snakke om, hvorfor det er kommet så vidt, siger han.

Han mener selv, at dårlig integration med alt for mange indvandrere samlet i ghettoer, uden at de kan se en ordentlig fremtid for sig, bærer en stor del af skylden for den følelse af håbløshed, der rammer mange unge og kan føre nogle af dem i den forkerte retning.

De belgiske myndigheder holder foreløbig Bruxelles på det højeste terrorberedskab indtil søndag eftermiddag, hvor de igen vil vurdere situationen.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem