Annonce
Udland

Belgisk region prikker til stor COP26-strid i kritisk stund

- Jeg gentager min presserende opfordring til premierministeren om at engagere sig i forhandlingerne i dag. Mens der er fremskridt på nogle sager, så mangler der i den grad forbedringer på andre. Specielt gælder det troværdighed på vejen til 1,5 grader og på tab og skader, skriver den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, på Twitter. Foto: Phil Noble/Reuters

Samlet har Skotland og Vallonien lovet 25 millioner kroner til tab og skader. Andre rige lande afviser.

Verdens ulande får støtte fra den belgiske region Vallonien, som på et kritisk tidspunkt i forhandlingerne under klimamødet COP26 har besluttet at love penge til de fattige lande.

Vallonien vil afsætte en million euro, svarende til 7,4 millioner danske kroner, til "tab og skader", og dermed sætter den belgiske region nålen ind der, hvor det gør ondt lørdag. De rige lande love penge til tab og skader.

Spørgsmålet splitter FN-landene mellem rige og fattige, og lørdag måtte mødet udskydes til klokken 15.30.

COP-formand Alok Sharma forsøgte flere gange at kalde parterne til orden, men efter halvanden times livlige diskussioner mellem stående ministre, der ikke ville indtage deres pladser, gav han op:

- Der er en række lande, som stadig ønsker en diskussion og løse problemer. Det vil være godt med mere tid til disse diskussioner, siger Sharma.

Han sagde efterfølgende, at det er hans intention at afslutte konferencen i eftermiddag.

Tidligere har Skotland via landets førsteminister, Nicola Sturgeon, været ene om at love penge. Skotland vil smide 2 millioner britiske pund, altså 17,4 millioner danske kroner, i en pulje til klimaerstatning.

- Jeg gentager min hasteopfordring til premierministeren (Boris Johnson, red.) om at engagere sig i forhandlingerne i dag. Mens der er fremskridt på nogle sager, så mangler der i den grad forbedringer på andre. Specielt gælder det troværdighed på vejen til 1,5 grader og på tab og skader, skriver Sturgeon på Twitter.

Spørgsmålet om finansiering regnes lørdag for det mest problematiske i forhold til at lande en klimaaftale i Skotland.

Udviklingslandene kom til Glasgow med et krav om penge til tab og skader. Men det har de rige lande afvist.

I det seneste udkast er løfter til de fattige lande ligefrem blevet udvandet, siger flere ngo'er.

- Gårsdagens udkast var skuffende. Men dagens udkast er nærmest værre, siger klimarådgiver i Care Danmark Mathias Høj Kristensen.

- I stedet for en styrket tekst på finansiering til tab og skader, har ulande og østater fået lovning på en serie af dialogmøder. Det er uhørt og udtryk for, at de rige lande ikke vil påtage sig deres historisk ansvar.

Tab og skader er den tredje søjle i klimafinansieringen fra rige til fattige lande. På de øvrige søjler giver de rige lande allerede penge, selvom de stadig halter efter deres løfter om at give 100 milliarder dollar årligt.

Tab og skader er dog mere kompliceret, da det står uklart, hvor dyrt det vil blive for de udviklede lande på sigt. Derfor tør de ikke give løfter.

Dog sagde den danske klimaminister fredag:

- Vi kommer selvfølgelig også til at gå meget aktivt ind i den snak, også i forhold til at være blandt dem, der skal bidrage, når det kommer på tale. Men vi er slet ikke der, hvor vi overhovedet ved, hvad det er.

  • FILE PHOTO: COP26 in Glasgow
    - Jeg gentager min presserende opfordring til premierministeren om at engagere sig i forhandlingerne i dag. Mens der er fremskridt på nogle sager, så mangler der i den grad forbedringer på andre. Specielt gælder det troværdighed på vejen til 1,5 grader og på tab og skader, skriver den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, på Twitter. Foto: Phil Noble/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission