Belgiske bombeofre leder efter livet fem år efter IS-angreb

I en lysning i skoven Soignes mellem Waterloos slagmarker og Belgiens hovedstad, Bruxelles, står 32 birketræer i en rund cirkel.

Et træ er plantet for hvert af dødsofrene 22. marts 2016, da Bruxelles i 73 minutter var under angreb af tre selvmordsbombere tilknyttet Islamisk Stat.

Flere end 300 andre slap levende fra de to bomber i lufthavnen Zaventem og en efterfølgende eksplosion på en metrostation for fem år siden. Mange med afrevne lemmer og posttraumatisk stress.

Fem år efter den forbandede forårsdag, da Bruxelles var en krigszone, vil birketræerne i Soignes snart springe ud på ny, men sårene efter angrebet er ikke helet. Og for nogle vil det aldrig ske.

- Det har ødelagt mit liv, siger Philippe Vandenberghe.

Konstaterende. Og med en vedvarende uro i kroppen, mens han fortæller.

- Jeg forstod det ikke de første år. Jeg var i chok. Jeg fik søvnproblemer. Lægen sagde, at det ville gå over efter 1-2 år. Men det blev værre. Jeg har lært, hvad PTSD er.

Den 51-årige belgier mistede kontakten til de venner, han som dykkerinstruktør brugte al fritid med.

- Du er et offer. Andre folks syn på dig ændres. Det må jeg også indrømme. Min opførsel har ændret sig. Min følelse er anderledes. Jeg fik problemer, siger Vandenberghe, som også blev opslugt af vrede.

Som it-tekniker i lufthavnen var han på arbejde, da en eksplosion få minutter i otte brølede gennem terminalen uden for kontoret, sekunder senere efterfulgt af endnu et brag.

Som dykkerinstruktør underviste han i livredning. Han vidste, hvad der var i gang. Alle ansatte vidste, at det kunne ske, efter angrebene i Paris fire måneder forinden.

Vandenberghe var også klar over, at udrykningskøretøjerne var 15 minutter undervejs.

Han løb ud i terminalen med sit udstyr, hvor han blev mødt af et støvet og blodigt kaos med døde, døende og rejsende med afrevne fødder og ben.

Historien om angrebene i Bruxelles er også en historie om et land, der ikke var forberedt på at håndtere en sådan situation.

Mange mistede som den 51-årige belgier evnen til at passe et arbejde. De blev afhængige af hjælp.

- Efter fem år ved jeg endnu ikke, hvordan det ender med forsikringsselskabet.

I frustration gik han i sultestrejke i marts 2019. Han ville sikre ofrene erstatninger, som en tidligere belgisk regering havde lovet med en lov, men som de ikke fik.

Efter 25 dage reagerede daværende premierminister Charles Michel: Myndighederne skulle genvurdere sagerne.

- Det har været en katastrofe. Michel gjorde nogle gode ting, men for sent. Derefter undskyldte han. Han undskyldte, gentager it-teknikeren.

Belgien er et politisk skrøbeligt land, og flere regeringer og en pandemi senere føler ofrene, at de er slået tilbage til start.

- Nu er løfterne glemt igen.

Et problem er, at der ikke var en egen instans, der kunne tage hånd om de mennesker, der i angrebene fik spoleret deres kroppe, liv og arbejdsevne.

Regeringen besluttede at oprette en sådan instans. Men til fremtidige hændelser. Ofrene fra 2016 er fortsat overladt til sig selv og deres strid med forsikringsselskaber.

Vandenberghe var en af flere, hvis arbejdsgiver i lufthavnen glemte at indrapportere ham som tilstedeværende og offer.

Efter fem år har retssystemet i Belgien heller ikke taget fat på sagerne mod de overlevende bagmænd og medsammensvorne. Den manglende dom er med til at bremse erstatninger til de overlevende.

Kort efter nytår i år besluttede et undersøgelseskammer omsider, at ti personer i sagen skal stilles for en nævningedomstol - cour d'assises - der behandler særligt alvorlige kriminalsager med straffe op til livstid.

Det vil først ske i 2022, da flere tiltalte forinden skal for retten i Frankrig, da de også var involveret i angrebene i Paris.

Vandenberghe har taget kurser i jura for at kunne følge sagerne i begge lande. Han sammenligner med processen mod nazisten Adolf Eichmann.

- Det er takket være retten, at vi forstår, hvad forbrydelsen mod menneskeheden er. Terroristerne og deres ideologi. Vi må lade retten forklare folk, hvad der skete for fem år siden, siger han.