USA's præsident, Joe Biden, har sikret sig det antal delegerede, der kræves for at blive Det Demokratiske Partis præsidentkandidat.
Da tidligere præsident Donald Trump også ventes at sikre sig nok delegerede til at blive sit partis nominerede tirsdag, står USA sandsynligvis over for det første præsidentvalg i næsten 70 år, hvor kandidaterne er de samme som i et tidligere præsidentvalg.
Det er analyseinstitutterne Decision Desk HQ og Edison Research, der forudser, at præsidenten har sikret sig nok delegerede.
Biden skal bruge 1968 delegerede for at sikre sig nomineringen. Edison Research oplyser, at han har passeret det antal tirsdag aften, mens resultaternes fra primærvalget i Georgia begynder at tikke in.
Trump ventes også at få den republikanske nominering i hus tirsdag.
Det var i store træk forudbestemt, at Trump bliver Republikanernes kandidat, efter at hans sidste tilbageværende modstander, tidligere FN-ambassadør Nikki Haley, trak sig fra kapløbet efter Super Tuesday i sidste uge.
Biden har kun stået over for symbolsk modstand i Demokraternes primærvalg.
Hans største modstand har været aktivister, der i frustration over Bidens støtte til Israels krig i Gaza har overbevist en anselig minoritet om at stemme blankt.
Begge mænd har vendt deres opmærksomhed mod præsidentvalget 5. november i år og er i fuld gang med at føre valgkamp.
Man skal tilbage til 1956 for at finde et præsidentvalg, hvor to kandidater før havde stået over for hinanden.
Det var, da republikanske Dwight Eisenhower slog tidligere guvernør fra Illinois Adlai Stevenson, en demokrat, for anden gang.
I USA bliver præsidentkandidaterne i de to store partier, Demokraterne og Republikanerne, valgt ved primærvalg og caucus.
Her stemmer vælgerne på deres foretrukne kandidat. Derefter bliver der fordelt delegerede til de forskellige kandidater, som til partiernes konventer til sommer stemmer på en kandidat.
Dog ender det ofte med at stå klart, hvilken kandidat der har størst opbakning, i løbet af primærvalgkampen.
/ritzau/