Vesten skal stå samlet over for Putin. Det er fuldstændigt afgørende, siger Biden ved EU-topmøde.
Formålet var at signalere enighed mellem USA og Europa, da USA's præsident, Joe Biden, torsdag ankom til EU-topmødet i Bruxelles.
Og det gjorde Biden med en analyse af Ruslands præsident Vladimir Putins grundlæggende mål med at invadere Ukraine og presse Vesten til et svar.
- Putins overordnede mål er at demonstrere, at demokratier ikke kan fungere i de 21. århundrede, fordi tingene flytter sig så hurtigt, og det er for svært at opnå konsensus. Derfor mener Putin, at autokratier vil dominere, siger Joe Biden.
Han peger på, at antallet af demokratier faktisk går tilbage. Derfor er det så afgørende, at de resterende demokratiske lande står sammen:
- Der er færre demokratiske lande i dag, end der var for ti år siden. Så fra første færd har mit mål været, at vi bygger total enighed mellem verdens demokratier.
- Derfor bad jeg om det ekstraordinære Nato-topmøde, som vi har holdt i dag. For at vi kan vise enighed, siger Joe Biden.
Ifølge Joe Biden har Putin i mange år været fikseret på Nato som forsvarsalliance for verdens demokratier.
- Putins ønske har fra start været at få Nato til at bryde sammen. Han vil hellere møde 30 enkeltstående lande end en samlet alliance. Jeg mener, det har været hans intention helt fra begyndelsen, siger Joe Biden.
Den amerikanske præsident havde en travl dag i Bruxelles, hvor han både deltog i Nato-topmøde, G7-møde og til slut EU-landenes topmøde. Alt sammen i et forsøg på at få de vestlige lande til at stå sammen.
Det er på lange stræk lykkedes i den første måned af krigen med indførelse af sanktioner mod Rusland, våbenleverancer til Ukraine og hjælp til millioner af fordrevne ukrainere.
Men optakten til krigen og de første dage af invasionen blev præget af de uenigheder, som nogle gange har bremset især EU-landene fra at handle.
Blandt andet forhindrede Tyskland Estland i at give militærhjælp til Ukraine. Og på et EU-topmøde efter Ruslands invasion af Ukraine afviste Tyskland sanktioner via betalingssystemet Swift, som USA og Storbritannien stillede sig bag.
To dage efter EU-topmødet lavede Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, dog et afgørende kursskifte ved at love våbenleverancer til Ukraine og en markant oprustning af Tysklands forsvar.
Nu kan Vesten imidlertid snart stå over for beslutninger, der igen kan udfordre sammenholdet.
Der er tiltagende bekymring for, at Putin vil bruge kemiske, biologiske eller i yderste konsekvens atomare masseødelæggelsesvåben i Ukraine.
Hvis det sker, vil Vesten forventes at svare igen. Men der er på nuværende tidspunkt ikke enighed om, hvorvidt det skal ske ved eksempelvis at lukke helt for køb af russisk gas, olie og kul, hvilket især vil ramme lande som Tyskland og Italien.
Og der er stor tilbageholdenhed over for et militært indgreb, som risikerer at eskalere krigen.