Annonce
Udland

Bill og Melinda Gates' skilsmisse er gået igennem

Bill og Melinda Gates er blevet endeligt skilt, viser et retsdokument. Bill Gates er kendt som stifteren af Microsoft. (Arkivfoto) Foto: Francois Lenoir/Reuters

Parret har tidligere oplyst, at de fortsat vil samarbejde om deres egen fond, der er en af verdens største.

Skilsmissen mellem Microsoft-milliardæren Bill Gates og hustruen Melinda Gates er mandag blevet endeligt afsluttet.

Det viser et retsdokument fra domstolen King County Superior Court i byen Seattle.

Bill og Melinda Gates søgte 3. maj om skilsmisse efter 27 års ægteskab.

Microsoft-stifteren sagde dengang, at parret allerede var blevet enige om, hvordan de skulle dele deres fælles ejendele.

I retsdokumentet fra King County Superior Court oplyses der ingen detaljer om den aftale. Her fremgår det til gengæld, at domstolen ikke har afgjort nogen krav om penge, ejendomme eller andet, da betingelserne for parrets skilsmisseaftale er blevet aftalt ved en anden domstol.

De to har tidligere oplyst, at de vil fortsætte med at samarbejde om Bill & Melinda Gates Foundation.

Den velgørende fond er ifølge magasinet Forbes verdens største private velgørenhedsorganisation.

Bill Gates har doneret Microsoft-aktier til en værdi af cirka 35,8 milliarder dollar til fonden, der blev grundlagt i år 2000.

Fonden giver penge til en lang række formål såsom bekæmpelse af aids og fattigdom.

Sidste år donerede fonden også 1,75 milliarder dollar til at afhjælpe følgerne af coronapandemien globalt.

Sammen med musikeren og aktivisten Bono blev Bill og Melinda Gates i december 2005 kåret til "Årets Personer" af det amerikanske nyhedsmagasin Time.

Begrundelsen lød, at "de gør det gode på en skarpsindig måde, tilfører politik ny betydning, gør barmhjertigheden klogere og forsøger at få os andre til at følge trop".

65-årige Bill Gates trak sig fra bestyrelsen i Microsoft i marts sidste år for at få mere tid til sit filantropiske arbejde.

Avisen Wall Street Journal oplyste efterfølgende, at det ifølge kilder skyldtes, at Gates havde haft et romantisk forhold til en ansat mange år forinden.

Bill Gates, der sammen med Paul Allen grundlagde Microsoft i 1975, trak sig som topchef allerede i 2000 og overlod ansvaret til Steve Ballmer.

Frem til 2008 var Gates medlem af direktionen i softwaregiganten og indtil 2014 formand for bestyrelsen. Derefter blev han menigt medlem.

Bill Gates gjorde Microsoft til et af verdens mest værdifulde børsnoterede selskaber, og han er selv god for knap 130 milliarder dollar ifølge Forbes.

Bill og Melinda Gates' skilsmisse er officielt gået igennem. (Arkivfoto) Foto: Pearl Gabel/Reuters
  • FILE PHOTO: Bill and Melinda Gates attend a debate on the 2030 Sustainable Development Goals in Brussels
    Bill og Melinda Gates er blevet endeligt skilt, viser et retsdokument. Bill Gates er kendt som stifteren af Microsoft. (Arkivfoto) Foto: Francois Lenoir/Reuters
  • FILE PHOTO: Melinda Gates and her husband attend a news conference in New York
    Bill og Melinda Gates' skilsmisse er officielt gået igennem. (Arkivfoto) Foto: Pearl Gabel/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes