Torsdag blev en blodig dag i Irak. 40 mennesker er blevet dræbt ved flere forskellige sammenstød mellem sunni- og shiamuslimer, og angrebene er blot de seneste i en lang række den seneste tid, der har vakt frygt for en regulær sekterisk borgerkrig i landet.
Således blev 25 medlemmer af de irakiske sikkerhedsstyrker og 15 civile dræbt i en bølge af angreb.
Det dødeligste skete på vejen mellem Haditha og Baiji nord for hovedstaden Bagdad, hvor 14 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne blev skudt af militante.
Ved et andet angreb eksploderede en bilbombe ved et begravelsestelt i Muqdadiyah, hvor pårørende til en shiamuslimsk mand modtog kondolencer. Da redningsfolk ankom til stedet, detonerede en selvmordsbombemand sit sprængstof i en ny eksplosion.
10 mennesker blev dræbt, og 22 blev sårede ved eksplosionerne.
Militante sunnimuslimer med tilknytning til terrorbevægelsen al-Qaeda er mistænkt for at stå bag angrebene.
Ifølge en optælling fra nyhedsbureauet AFP var der i løbet af torsdag ni angreb over hele Irak med dødelige udgang.
I år har volden kostet 2500 mennesker livet i de sekteriske angreb,
/ritzau/AFP