Annonce
Udland

Blomster og lys spredes over hele Ramblaen efter dødeligt angreb

Virvaret af flag, lys, bamser og blomster vokser støt omkring Canaletes-fontænen i Barcelona, efter at byen torsdag blev ramt af et dødeligt angreb. Det interimistiske mindesmærke er bare ét blandt mange langs Ramblaen i den spanske storby, hvor 13 personer mistede livet i angrebet, som Islamisk Stat har taget skylden for, mens 120 blev såret. Foto: /ritzau/AP/Manu Fernandez

IS vil skræmme os, så vi bliver hjemme. Men det er det sidste, vi vil gøre, siger indbygger i Barcelona.

Virvaret af flag, lys, bamser og blomster vokser støt omkring Canaletes-fontænen i Barcelona, efter at byen torsdag blev ramt af et dødeligt angreb.

En lokal legende siger, at de, der drikker af fontænen, vil forelske sig i den catalonske by og altid vende tilbage.

Det interimistiske mindesmærke er bare ét blandt mange langs Ramblaen i den spanske storby, hvor 13 personer mistede livet i angrebet, som Islamisk Stat har taget skylden for, mens 120 blev såret.

Jesus Borrull, der har boet i Barcelona hele sit liv, knæler foran Canaletes.

- Det eneste, vi kan gøre, er at bevæge os fremad i fred og med godhed, siger han.

- Selv om det er svært, er vi nødt til at gøre det.

Ramblaen, der er blandt de største turistattraktioner i byen, genåbnede fredag.

Trods torsdagens blodige angreb er hverdagen så småt vendt tilbage - omend med en del flere blå- og neonklædte, uniformerede betjente.

Langs de mange mindesmærker holder folk skilte, hvor der står, at de ikke er bange.

En guitarist spiller "Imagine" af John Lennon, mens folk synger med.

- Vi behøver ikke være bange, siger Enrique Camprubi.

Han har boet i Barcelona i 40 år og går ned ad Ramblaen næsten hver dag.

- Og vi er ikke bange. For det er, hvad de vil have - Islamisk Stat - de vil skræmme os, så vi bliver hjemme. Men det er det sidste, vi vil gøre.

Efter angrebet i Barcelona, fandt et lignende sted i byen Cambrils.

Her kørte fem mænd i en Audi ind i en menneskemængde og dræbte en kvinde samt sårede fem andre.

Alle i bilen blev dræbt af politiet, der derudover har anholdt fire personer, som er mistænkt i forbindelse med angrebene.

Myndighederne har desuden efterlyst fire mænd - heriblandt den formodede fører af varevognen i Barcelona.

Politiet mener, at cellen bag angrebene i virkeligheden var i færd med at planlægge et langt større angreb.

Men det blev forpurret, da gasbeholdere, som skulle bruges til et formodet angreb, eksploderede i byen Alcanar onsdag.

- Eksplosionen i Alcanar betød, at de ikke længere havde det nødvendige materiale til at planlægge større angreb i Barcelona, sagde Josep Lluis Trapero fra det catalonske politi.

- De var formentlig i færd med at planlægge et meget anderledes angreb, tilføjede han fredag.

  • APTOPIX Spain Attacks
    Virvaret af flag, lys, bamser og blomster vokser støt omkring Canaletes-fontænen i Barcelona, efter at byen torsdag blev ramt af et dødeligt angreb. Det interimistiske mindesmærke er bare ét blandt mange langs Ramblaen i den spanske storby, hvor 13 personer mistede livet i angrebet, som Islamisk Stat har taget skylden for, mens 120 blev såret. Foto: /ritzau/AP/Manu Fernandez
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem