Annonce
Udland

Bolsonaros popularitet styrtdykker - flere kræver rigsret

Opbakningen til Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har ikke været lavere, siden han overtog magten i 2019. Foto: Adriano Machado/Reuters

Politiske grupper kræver præsidenten stillet for en rigsret på grund af hans håndtering af coronapandemien.

Den brasilianske præsident Jair Bolsonaros popularitet styrtdykker for tiden, efter at en dødelig anden bølge med coronavirus og en langsom vaccineudrulning har forværret synet på hans højreorienterede regering.

Det viser en meningsmåling foretaget af instituttet Datafolha.

Ifølge meningsmålingen svarer 40 procent af de adspurgte, at Bolsonaros regering klarer sig dårligt eller forfærdeligt. Det er otte procent flere end i midten af december.

Omvendt vurderer knap en tredjedel, at regeringen klarer sig godt eller fremragende. I den seneste meningsmåling lå tallet på 37 procent.

Meningsmålingen er et hårdt slag for Bolsonaro.

Ifølge avisen Folha de S. Paulo er det den laveste opbakning til præsidenten, siden han overtog magten i begyndelsen af 2019.

Mange brasilianere bliver mere og mere frustrerede over landets langsomme vaccineudrulning.

Og selv om de første vacciner blev givet i sidste weekend, så har regeringen også haft problemer med at sikre nok doser til at få vaccineret landets 210 millioner borgere og stoppet den anden bølge af virusset.

Situationen bliver ikke bedre af, at en ny coronavariant, som forskere tror er mere smitsom, for nylig blev opdaget i det nordlige Brasilien.

Problemerne førte i sidste måned til protester mod regeringen i flere byer.

I denne weekend har både højre- og venstreorienterede grupper indkaldt til demonstrationer over hele landet med kravet om at få stillet Bolsonaro for en rigsret.

Det er et flertal i Brasilien dog lige nu imod, viser en anden meningsmåling fra Datafolha.

Jair Bolsonaro har adskillige gange under pandemien nedtonet alvoren af virusset. Han har også sået tvivl om vaccinerne og afvist at lade sig vaccinere, selv om han selv blev smittet med coronavirus i juli.

Tal fra Brasiliens sundhedsministerium viser, at 1202 mennesker lørdag døde med corona.

I alt har 216.445 coronapatienter mistet livet under pandemien. Det er næstflest på verdensplan kun overgået af USA.

Folk gik lørdag på gaden i Sao Paolo for at demonstrere mod præsidentens håndtering af coronapandemien i landet. Foto: Amanda Perobelli/Ritzau Scanpix
  • FILE PHOTO: Brazil''s President Jair Bolsonaro speaks during a ceremony at the Planalto Palace
    Opbakningen til Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har ikke været lavere, siden han overtog magten i 2019. Foto: Adriano Machado/Reuters
  • Protest against Brazil''s President Jair Bolsonaro and his handling of the Coronavirus disease crisis
    Folk gik lørdag på gaden i Sao Paolo for at demonstrere mod præsidentens håndtering af coronapandemien i landet. Foto: Amanda Perobelli/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes