Togtrafikken til Gardermoen lufthavn ved Oslo er stoppet efter bombetrussel. Flytrafikken er ikke påvirket.
En seddel med en bombetrussel har fået norsk politi til at stoppe togtrafik til Gardermoen lufthavn uden for Oslo, skriver VG på sin netavis.
Sedlen blev fundet i et tog, der holdt på Gardermoen station, siger Jo Kobro, der er informationschef ved lufthavnen.
- Jernbanestationen er evakueret. Men ellers får det ingen indvirkning på flytrafikken, siger Kobro til VG.
Der er sat busser og taxier ind til at fragte passagerer til og fra lufthavnen.
/ritzau/