Annonce
Udland

Borgere i Florida evakueres forud for voldsom orkan

Borgere i delstaten Florida forbereder sig på orkanen Idalia, der sent tirsdag befandt sig godt 500 kilometer fra Floridas kyst og blæste med 130 kilometer i timen. Foto: Marco Bello/Reuters
Det er ikke muligt at overleve uden at lade sig evakuere, lyder opfordringen til en række borgere i Florida.

Den republikanske guvernør i delstaten Florida, Ron DeSantis, opfordrer borgere, der er omfattet af evakueringsordrer, til øjeblikkeligt at forlade de områder, som forventes at blive ramt af orkanen Idalia.

Det siger han på et pressemøde tirsdag ifølge avisen The New York Times.

- I kommer ikke til at være i stand til at overleve det, siger han med reference til de 28 amter, som forventes at blive særlig hårdt ramt af orkanen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Idalia, der blæser med 130 kilometer i timen, forventes at tage yderligere til i fart på vej mod kysten.

Videnskabsfolk har fortalt nyhedsbureauet AP, at de ekstremt varme havtemperaturer bidrager til orkanens intensitet.

- Det er 31-32 grader over der, hvor stormen bevæger sig, så det er strengt taget raketbrændstof for stormen, siger Phil Klotzbach, der er orkanforsker ved delstatsuniversitetet i Colorado.

De rekordhøje havtemperaturer har også været et emne i debatten om det ekstreme vejr, der har ramt store dele af verden denne sommer.

Læs artiklen fra The New York Times her

Videnskabsfolk siger, at det skyldes menneskeskabte klimaforandringer.

Ron DeSantis har tidligere uden belæg afvist, at de orkaner, der med jævne mellemrum rammer Florida, bliver gjort værre af klimaforandringer.

Guvernøren er en af flere, der stiller op til at blive den republikanske præsidentkandidat til valget næste år. En anden kandidat, Vivek Ramaswamy, udtalte for nylig, at klimaforandringer er et "svindelnummer.

Begge er i meningsmålingerne langt bag ekspræsident Donald Trump, der ifølge mediet BBC før selv har kaldt klimaforandringer for "mytiske", "ikkeeksisterende" og "et dyrt svindelnummer".

Sent tirsdag befandt Idalia sig godt 500 kilometer fra Floridas kyst og blæste med 130 kilometer i timen.

Hvis orkanen også går i land med den styrke, vil der være tale om en kategori 4-orkan på Saffir-Simpson-skalaen, den næsthøjeste kategori.

/ritzau/

  • Præparations ahead of Hurricane Idalia arrival om Florida west coast
    Borgere i delstaten Florida forbereder sig på orkanen Idalia, der sent tirsdag befandt sig godt 500 kilometer fra Floridas kyst og blæste med 130 kilometer i timen. Foto: Marco Bello/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til