Breivik smiler bredt, når anklageren i Tingretten i Oslo beskriver ham som "et tragisk billede på en ung mand, der i sin stræben efter at blive noget stort har fundet på et ikke-eksisterende netværk, der skal have sat ham i gang på vejen mod massemord.
Den 10 uger lange retssag mod den terrorsigtede nordmand, der begyndte 16. april, har nået sin afsluttende fase. Torsdag middag tog anklagerne hul på sin procedure.
Anklager Inga Bejer Engh hævder i retten, at Breiviks handlinger falder ind under terrorbestemmelserne i norsk lov.
- Anders Behring Breivik ønskede at skabe en alvorlig frygt i befolkningen. Han står nu anklaget for en række overlagte mord og mordforsøg under særligt skærpende omstændigheder, siger Engh i sin procedure.
Anklagerne henviser til straffelovens paragraf 147a, terrorbestemmelsen, som aldrig før har været anvendt i en norsk retssag.
- Det er klart, at der foreligger to separate terrorhandlinger. Det er efter vores opfattelse ikke muligt at se dette som én strafbar handling, men to, siger anklageren.
For at blive regnet som en terrorhandling, skal forbrydelsen være planlagt, og der skal være et fortsæt om at begå terror.
- Det mener vi, at der foreligger i denne sag. Breivik har tydeligvis planlagt handlingen. Han ønskede at dræbe og sprede frygt, siger Engh.
Senere torsdag skal anklagerne meddele, om de mener at Breivik skal dømmes som tilregnelig eller utilregnelig i gerningsøjeblikket.
Breivik kan således se frem til en fængselsstraf på op til 21 år eller en behandlingsdom på ubestemt tid.
Breivik har tidligere erkendt, at han dræbte 77 mennesker 22. juli 2011 ved en bombe i Olsos regeringskvarter og på øen Utøya, hvor unge fra Arbejderpartiets ungdomsorganisation var samlet.
Breivik hævder, at han handlede i nødværge og derfor må frikendes.
/ritzau/
-
Foto: Ntb Scanpix /Scanpix
