Det tog tre år for Grønland at komme ud i 80'erne, men det kan tage meget længere tid for briterne i dag.
Vejen ud af EU bliver efter al sandsynlighed lang og meget svær for briterne, hvis folkeafstemningen på torsdag ender med et nej til at blive i Den Europæiske Union.
Men ingen har på forhånd overblik over, hvor kompliceret processen i givet fald bliver, siger professor Iain Begg fra det europæiske institut på London School of Economics.
- Det er ukendt terræn. Vi ved simpelthen ikke, hvad der vil ske efter et nej, siger han.
For at komme ud skal Storbritannien aktivere EU-traktatens artikel 50, der som udgangspunkt giver EU og briterne to år til at forhandle sig til rette om udmeldelsen.
Mange tror dog, at det kan tage helt op til ti år at gennemføre en britisk exit med en ny aftale om Storbritanniens fremtidige forhold til EU.
Premierminister David Cameron siger, at et nej er et nej, og at han med det samme vil iværksætte exit-paragraffen, hvis han taber folkeafstemningen.
Andre opfordrer dog til at trække vejret og først sondere mulighederne for en løsning, inden Storbritannien starter nedtællingen.
Der er kun ét fortilfælde, hvor nogen ville melde sig ud, og det var Grønland, der kom ind sammen med Danmark i 1973. I 1982 stemte grønlænderne nej og forlod Det Europæiske Fællesskab, som det hed dengang, tre år senere.
- Grønland har 56.000 indbyggere, og det handlede kun om fisk, siger Iain Begg.
Storbritannien er derimod verdens syvende største økonomi med 64 millioner indbyggere. Briterne har i 43 år været medlem af et stadig mere omfattende EU-samarbejde, der i dag er reguleret af titusindvis af love, regler og domstolsafgørelser.
Det er samtidig, siger Iain Begg, et åbent spørgsmål, hvilke af lovene briterne stadig vil have til at gælde efter et farvel til EU, og hvilke der skal skrottes.
- Jeg tror, at hele udfordringen er blevet undervurderet, siger han.
Det er også et åbent spørgsmål, hvordan Storbritanniens fremtidige forhold til EU skal være efter en exit, hvor briterne desuden skal genforhandle 55 internationale handelsaftaler, som de i dag er med i gennem EU.
Stefan Lehne, der er EU-analytiker ved tænketanken Carnegie Europe i Bruxelles, siger, at nogle lande vil ønske en løsning, hvor briterne stadig er med i det indre marked, mens andre vil lægge en hård kurs efter et nej.
- Hvis du gør det nemt for briterne og giver dem en god løsning, så er risikoen større for, at andre lande senere vil gå i samme retning, siger Stefan Lehne.
Han forudser samtidig, at det hele kan gå i hårdknude ved forhandlinger om en af grundpillerne i det indre marked, nemlig den frie bevægelighed for EU-borgere.
- Det er et ekstremt svært problem at løse. Jeg kan virkelig ikke se en god vej ud, siger Lehne.