Annonce
Udland

Briterne klar til at starte exit-forhandlinger næste uge

Storbritannien er klar til at indlede exit-forhandlingerne med EU i løbet af næste uge, siger den britiske brexitminister, David Davis. Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant

EU-topfolk på stribe har efter britisk valg sagt, at det haster med at komme i gang med brexit-forhandlinger.

Storbritannien er klar til at indlede exit-forhandlingerne med EU i næste uge.

Nok ikke på mandag, som planen oprindelig var, for der præsenterer dronning Elizabeth den britiske regerings nye program for parlamentet.

Men forhandlingerne kan gå i gang en af dagene i løbet af næste uge, mener brexitminister David Davis.

- De første samtaler bliver i løbet af næste uge, siger David Davis til Sky News.

BBC rapporterer senere mandag, at regeringen vil udskyde dronningens tale "nogle få dage" på grund af den politiske situation efter valget.

EU-præsident Donald Tusk sagde efter det britiske parlamentsvalg i torsdags, at "der er ingen tid at spilde".

Donald Tusk advarede samtidig Storbritannien mod risikoen for at ryge ud af EU om mindre end to år uden nogen aftale, hvis der ikke kommer gang i exit-forhandlingerne.

Også EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde, at EU er klar til at indlede forhandlingerne.

- Vi venter på besøg fra London. Jeg håber ikke, at vi vil opleve yderligere forsinkelser i afslutningen på disse forhandlinger, sagde han.

EU's chefforhandler, Michel Barnier, udtrykte dog forståelse for den svære politiske situation i Storbritannien, efter at premierminister Theresa May og hendes konservative parti mistede det absolutte flertal ved valget.

- Brexit-forhandlingerne skal starte, når Storbritannien er klar, skrev Michel Barnier på Twitter.

- Tidsplan og EU-positioner er klar. Lad os samle vores tanker om at lave en aftale, skrev han.

Theresa May havde med et lynvalg satset på, at en stor sejr kunne gøre hende mere uafhængig af den hårde kerne af EU-modstandere i sit eget parti.

Det ville have givet hende flere muligheder for at gå på kompromis med EU.

Men i stedet tabte Theresa May sit flertal på gulvet. Hun må nu støtte sig til ti mandater fra de nordirske unionisters parti, DUP, for at kunne blive ved magten.

Dermed står Theresa May afgørende svækket forud for de kommende exit-forhandlinger, hvor hun vil føre briterne ud af EU og det indre marked og ind i en ny frihandelsaftale med EU.

EU27-landene vil først have exit-betingelserne på plads, før de vil begynde at tale om det fremtidige forhold til Storbritannien, herunder en frihandelsaftale.

Exit-betingelserne handler blandt andet om, hvad briterne skal betale ved udgangen, om EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og omvendt og om at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland.

Storbritannien forlader efter planen EU-samarbejdet fredag 29. marts 2019 ved midnat.

  • Britain Election
    Storbritannien er klar til at indlede exit-forhandlingerne med EU i løbet af næste uge, siger den britiske brexitminister, David Davis. Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar