Mays regering lader en dør stå på klem for EU-Domstolen. Fornuftigt tilbagetog, mener oppositionen.
EU-Domstolen kan stadig komme til at have en vis indflydelse i Storbritannien, efter at briterne forlader EU.
Den britiske regering præsenterede onsdag sin plan for, hvordan det juridiske samarbejde skal forløbe efter det såkaldte brexit.
Tidligere har premierminister Theresa May sagt, at Storbritannien skal bryde helt med EU og dermed også med domstolen.
Men i regeringens plan står der blot, at EU-Domstolens "direkte jurisdiktion" - det vil sige det område, den har indflydelse på - skal afsluttes i Storbritannien.
- Det er ikke nødvendigt eller passende, at CJEU (EU-Domstolen, red.) har direkte jurisdiktion over en ikke-medlemsstat. Et sådant arrangement vil være hidtil uset, lyder det i dokumentet fra det såkaldte brexit-ministerium.
Regeringen påpeger, at der er andre måder at løse stridigheder i internationale aftaler udenom EU-Domstolen.
Den åbner dog mulighed for, at EU-Domstolen får noget at sige i overgangsperioden, efter at Storbritannien udtræder af unionen og indtil en ny partnerskabsaftale er indgået.
Fra flere sider har det lydt, at det vil være helt umuligt at undgå, at EU-Domstolen kommer til at have en vis indflydelse. Også efter, at Storbritannien forlader EU.
I oppositionspartiet Labour betegner flere politikere regeringens standpunkt som et "tilbagetog".
- At regeringen pludselig flytter målstolperne og kun vil afbryde EU-Domstolens "direkte" jurisdiktion antyder, at den baner vej for et tilbagetog, siger Labour-medlem og EU-tilhænger Chuka Umunna.
Vince Cable, der er leder af de meget EU-venlige Liberaldemokrater siger, at regeringens plan er et "fornuftigt og længe ventet tilbagetog".
Regeringen lader til - lidt sent - at have indset, at det ikke vil være muligt at afskære EU-Domstolens indflydelse i Storbritannien uden at skade vores frihandel og sikkerhedssamarbejde, siger han i en pressemeddelelse.
Under sidste års valgkamp op til den folkeafstemning, hvor et flertal af de britiske vælgere stemte for at forlade EU, var det et vigtigt argument, at briterne skulle have fuld kontrol over egen lovgivning og retspraksis.