Annonce
Udland

Budgetchef ser dystert på EU-økonomi: Festen er snart slut

- Festen er ved at være slut, siger EU-budgetkommissær Günther Oettinger om økonomien på en konference i Bruxelles om det næste flerårige EU-budget. Foto: Herbert Neubauer/Ritzau Scanpix

Politisk og økonomisk ustabilitet, flere sanktioner og opblomstrende nationalisme, bekymrer EU-kommissær.

Beskæftigelsen er i top. Rekordlave renter har skabt optimisme i en årrække.

Alt har ifølge EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, tegnet lyst - indtil nu.

- Festen er ved at være slut, siger den tyske kommissær på en konference i Bruxelles om det næste flerårige EU-budget.

Risikoen for en ny krise lurer om hjørnet, vurderer tyskeren, som tegner et dystert billede af den økonomiske udsigt.

- De bedste år ligger bag os. Vi må forberede os på den kolde vinter, siger Oettinger.

Blandt faresignalerne oplister Oettinger "økonomisk og politisk usikkerhed" i en række lande, der ellers har haft en økonomi i god udvikling.

Han nævner også nationalistiske tendenser og Italien, hvor regeringen er på vej med et budget, der ifølge kommissionen kan være i strid med EU-regler.

Opfordringen til at "forberede sig på den kolde vinter" falder i forbindelse med kommissærens præsentation af et flerårigt EU-budget, som medlemslandene for tiden drøfter. Og som de er ret uenige om.

Kommissionen og nogle medlemslande vil øge eller fastholde størrelsen af budgettet, mens Danmark og flere andre argumenterer for, at spenderbukserne skal lægges væk, og bæltet strammes til.

De fire søjler i Oettingers oplæg til et budget er konkurrenceevne, sikkerhed, bæredygtighed og solidaritet.

Stikordet solidaritet greb tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, som er direktør for Save the Children, i Danmark kaldet Red Barnet, da hun fik ordet efter tyskeren.

Thorning appellerer til, at man som følge af sikkerhedskrisen i EU ikke glemmer resten af verden, og man ikke glemmer internationale regler og respekt for mennesker.

- Vi skal finde en balance. Vi må heller ikke give køb på regler, som vi har, for beskyttelse af flygtninge og børn, siger Helle Thorning-Schmidt.

EU-Kommissionen ønsker et hurtigt kompromis om budgettet. Det haster, fordi EU-Parlamentets aktuelle periode udløber til foråret, når der er valg. Parlamentet deltager i processen med at aftale et budget.

Men få synes at tro på, at det er muligt at lande en aftale om den flerårige budgetramme under det nuværende parlament. Den aktuelle budgetramme løber fra 2014 til 2020.

  • AUSTRIA-EU-FORUM
    - Festen er ved at være slut, siger EU-budgetkommissær Günther Oettinger om økonomien på en konference i Bruxelles om det næste flerårige EU-budget. Foto: Herbert Neubauer/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem