Korruption og frygt for indvandring betyder, at Bulgarien og Rumænien må vente uden for Schengen-området.
Selv om Bulgarien og Rumænien opfylder de tekniske krav for at blive en del af EU's grænseløse samarbejde, må de pænt vente uden for Schengen-grænsen lidt endnu.
Onsdag sagde EU-Parlamentet ja til, at de to østlande kan blive en del af samarbejdet, men EU's indenrigsministre udskød beslutningen til september, da de torsdag mødtes i Bruxelles.
De europæiske regeringers modvilje mod at lade Bulgarien og Rumænien blive ny ydergrænse kommer på et tidspunkt, hvor øget grænsekontrol og flygtninge fra Nordafrika dominerer debatten.
Frankrig og Italien har i de seneste måneder udtrykt ønske om at ændre EU-reglerne, så de indre grænser midlertidigt kan genetableres.
De to lande er bekymrede over det øgede antal flygtninge, der kommer fra Nordafrika i kølvandet på omvæltningerne der.
Flere lande med Holland, Frankrig og Tyskland i spidsen kobler desuden de rumænske og bulgarske problemer med korruption sammen med spørgsmålet om Schengen-indtrædelse.
De vil se EU-Kommissionens rapport om, hvordan det går med reformer i de to østlandes retssystemer, inden de beslutter at lade dem komme med i Schengen. Den rapport ventes klar i løbet af sommeren.
- Nogle medlemslande, for eksempel Tyskland, har gjort det meget klart, at de ikke vil støtte en Schengen-udvidelse, hvis rapporten er negativ, siger en EU-diplomat.
Kommissionens rapporter på området indeholder jævnligt kraftig kritik af Rumænien og Bulgarien, der blev EU-medlemmer i 2007.
De to lande ligger lige ved nogle af de smuglerruter, der bruges til at smugle både narkotika, våben og mennesker ind i Europa.
Rumænien og Bulgarien understreger, at de gør hvad de kan for at bekæmpe grænseproblemerne.
- Jeg ville være mere rolig, hvis Schengens grænse ved Middelhavet var bevogtet lige så godt, som Bulgarien og Rumænien bevogter deres grænse mod Sortehavet, siger centrumhøjre-politikeren Andrei Kovachev, der er bulgarsk medlem af EU-Parlamentet.
/ritzau/Reuters