Annonce
Udland

Californiere skal bruge mundbind uden for hjemmet

Folk nyder vejret på stranden Huntington Beach i Californien, mens flere delstater gradvist genåbner i USA. Skal den gode udvikling fortsætte, skal flere bruge mundbind, lyder det fra guvernør. (Arkivfoto) Foto: Apu Gomes/Ritzau Scanpix

Med enkelte undtagelser som under restaurantbesøg er det pålagt indbyggere i Californien at have mundbind på.

For mange mennesker i den amerikanske delstat Californien har afvist at bruge mundbind under coronakrisen.

Det mener myndighederne, som derfor torsdag har pålagt indbyggere i delstaten at have mundbind på næsten hele tiden, når de er udendørs.

Kravet er et af de mest vidtgående blandt alle amerikanske delstater.

For californiere betyder det, at de skal have mundbind på, hver gang de forlader huset.

Der bliver dog gjort undtagelser for folk, der spiser og drikker på restauranter eller dyrker motion. De skal dog stadig holde en afstand på knap to meter.

- Vi ser alt for mange mennesker med ansigter, der ikke er tildækkede, og det udgør en risiko for de reelle fremskridt, vi har gjort med at bekæmpe sygdommen, siger guvernør Gavin Newsom i en meddelelse om den nye bekendtgørelse.

Mundbind er nemlig helt afgørende for, at Californiens strategi om en økonomisk genstart kan lykkes, forklarer demokratiske Newsom videre.

Det står ikke klart ud fra meddelelsen, hvordan myndighederne vil håndhæve påbuddet.

Californiens sundhedsmyndigheder har ikke foreløbigt villet give yderligere kommentarer.

Over ti andre delstater og visse større byer i USA har også regler om mundbind. Men i de fleste tilfælde gælder de kun, når det ikke er muligt at holde afstand.

Californien er USA's mest folkerige delstat med omkring 40 millioner indbyggere.

Med Newsom i spidsen var det den første stat, som indførte omfattende karantænetiltag over for indbyggerne og krav om, at forretninger skulle lukkes. Det skete 19. marts.

Blandt andet i distriktet Orange County, som tidligere har været en republikansk højborg, har der været voldsomme kontroverser om retningslinjerne.

Her modsatte flere indbyggere og lokale embedsmænd sig distriktets lokale bekendtgørelser om at have mundbind på udendørs.

Efter protester og personangreb trak distriktets øverste embedsmand på sundhedsområdet sig til sidst.

Lignende retningslinjer er altså nu indført på delstatsniveau.

Siden lukningerne i marts har Californien som de fleste andre stater gradvist genåbnet økonomien.

Staten har haft mere end 163.000 registrerede tilfælde af Covid-19.

5281 er døde efter smitte ifølge en Reuters-opgørelse.

  • US-HEALTH-VIRUS-LEISURE-BEACH
    Folk nyder vejret på stranden Huntington Beach i Californien, mens flere delstater gradvist genåbner i USA. Skal den gode udvikling fortsætte, skal flere bruge mundbind, lyder det fra guvernør. (Arkivfoto) Foto: Apu Gomes/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele