Annonce
Udland

Canadier tiltalt for spionage får 11 års fængsel i Kina

Canadiske Michael Spavor blev i juni sidste år tiltalt for spionage i Kina. Han blev onsdag idømt 11 års fængsel af en kinesisk domstol. Canadiske myndigheder mener, at anklagerne mod ham er politisk motiverede. (Arkivfoto) Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

Canadisk forretningsmand er idømt fængselsstraf i Kina. Canada mener, at sagen er politisk motiveret.

En canadisk forretningsmand er ved en domstol i Kina blevet kendt skyldig i spionage og idømt 11 års fængsel.

Det fremgår af en meddelelse onsdag fra en domstol i byen Dandong.

Michael Spavor, som den dømte hedder, vil ifølge meddelelsen blive udvist, men det fremgår ikke hvornår.

En advokat i Beijing oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at udvisninger normalt sker, efter at en person har udstået sin straf, men i særlige tilfælde kan det ske tidligere.

Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, har tidligere beskyldt Kina for at retsforfølge Michael Spavor samt en anden canadier ved navn Michael Kovrig på grund af Canadas anholdelse af en kinesisk direktør fra telegiganten Huawei.

Onsdag kalder premierminister Trudeau dommen for "fuldstændig uacceptabel og uretfærdig".

Canadas ambassadør i Kina, Dominic Barton, siger onsdag, at han er skuffet over længden på fængselsstraffen.

Han tilføjer, at Canada fortsat vil arbejde på at få Spavor og Kovrig løsladt.

Kina har afvist Trudeaus påstand om, at anholdelserne er politisk motiverede og en form for gengældelse.

Spavor blev sammen med sin landsmand Michael Kovrig, der er tidligere diplomat, anholdt i Kina, kort tid efter at Huaweis finanschef, Meng Wanzhou, blev tilbageholdt under en mellemlanding i Vancouver i Canada i december 2018.

Meng blev pågrebet på baggrund af en amerikansk udleveringsanmodning, efter at Huawei blev anklaget for at have brudt USA's sanktioner mod Iran. Hun blev officielt sigtet for spionage i juni sidste år.

Spavor blev sammen med Kovrig tiltalt for spionage samme måned. På det tidspunkt var forholdet mellem Kina og Canada på et lavpunkt som følge af sagen om Meng Wanzhou.

Dommen over Michael Spavor kommer, dagen efter at en kinesisk domstol afviste den canadiske statsborger Robert Schellenbergs appel om at få omstødt sin dødsstraf for narkosmugling.

  • Canadiske Michael Spavor blev i juni sidste år tiltalt for spionage i Kina. Han blev onsdag idømt 11 års fængsel af en kinesisk domstol. Canadiske myndigheder mener, at anklagerne mod ham er politisk motiverede. (Arkivfoto) Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år