Han angreb finansindustrien, angreb skattely, elskede bilindustrien og var fortaler for social retfærdighed.
Carl Levin, der sad 36 år i det amerikanske senat og var en markant figur på Det Demokratiske Partis venstrefløj, er død, 87 år.
Det meddeler hans familie ifølge blandt andre det amerikanske medie politico.com.
Under høringer hudflettede han Goldman Sachs og andre af USA's store finanskoncerner efter finanskrisen. Levin var modstander af USA's krig i Irak, og han var en vigtig fortaler for bilindustrien, som han havde et nært forhold til i hjemstaten Michigan.
Han var ikke Hollywood-udgaven af en hårdtslående senator. Han var mest kendt for at bære sine briller på det yderste af næsetippen.
Han var tidligere taxichauffør og uddannet jurist fra universitetet Harvard med speciale i borgerrettigheder.
I alle årene bar han på sig sit oprindelige medlemskort fra bilarbejdernes fagforening.
Carl Levin blev valgt som senator første gang i 1979, og han forlod den post i 2015.
Han blev kendt som en vedvarende kritiker af skattely og store amerikanske selskabers skattefiduser. Han var samtidig en fortaler for at bevare produktionsarbejdspladser i USA. Der var han ikke altid på linje med sit eget parti.
Da præsident George W. Bush gjorde klar til at iværksætte krigen mod Irak i 2003, var han en af de få demokrater, der stemte imod at give præsidenten beføjelser til krigen.
Ikke fordi det militære skræmte ham. Han sad mange år som formand i Senatets udvalg for de væbnede styrker, og han støttede øgede bevillinger til militæret.
- Hvis du nogensinde har båret en uniform, arbejdet på skifteholdet ved samlebåndet eller har måttet ofre meget for at få det hele til at hænge sammen, så har du haft en stemme hos senator Carl Levin, lød det fra præsident Barack Obama i 2013.
- Ingen andre har arbejdet hårdere for at bringe produktionsarbejdspladser tilbage til vores kyster, at lukke uretfærdige skattehuller, og at sikre at alle spiller efter de samme regler, føjede Obama til.