9. november 2014 kan blive en skelsættende dag i spansk historie, for her skal vælgerne i Catalonien og hovedstaden Barcelona ved en folkeafstemning afgøre, om de vil løsrive sig.
Beslutningen er truffet torsdag af de politiske partier i Catalonien.
Det oplyste lederen af den regionale regering, Artur Mas.
Men der gik ikke lang tid, før den spanske justitsminister, Alberto Ruiz-Gallardon, trådte frem og forkastede en folkeafstemning.
- Afstemningen vil ikke blive holdt, sagde Ruiz-Gallardon.
Med beslutningen om en folkeafstemning den 9. november 2014 trodser catalonierne Spaniens centralregering.
Politikerne i Barcelona har besluttet sig for to spørgsmål til vælgerne, sagde Mas.
Det ene lyder: "Ønsker du at Catalonien skal blive en stat".
Det andet lyder: "Ønsker du at den stat skal være uafhængig".
De seneste års vedvarende økonomiske krise i Spanien har ageret brændsel på det selvstændighedsbål, der har brændt i Catalonien i adskillige år.
Særligt fordi Barcelona-regionen økonomisk set har klaret sig fornuftigt gennem krisen. Det har gjort catalonierne utilfredse med at skulle finansiere andre regioners underskud.
Catalonien tegner sig for en femtedele af Spaniens økonomi, og det er det økonomisk mest udviklede område i Spanien.
Catalonierne taler et sprog, der adskiller sig fra spansk.
Modviljen over for centralregeringen i Madrid har en lang historie. Under Franco-styret fra 1930'erne blev catalansk systematisk undertrykt, og der er dokumenterede beretninger om, hvordan fodboldklubben Barcelona blev tvunget til tabe til regimets foretrukne klub Real Madrid.
Derfor er kampe mellem Barcelona og Real Madrid fortsat en stærkt følelsesladet begivenhed.
Men det bliver ensomt for Barcelona, hvis storklubben i et uafhængigt Catalonien må nøjes med at spille i en catalansk turnering.
/ritzau/AFP