Annonce
Udland

CDU-lederen Laschet trækker sig som ministerpræsident

Lederen af Tysklands kristelige demokrater i CDU, Armin Laschet har på en kongres for sit parti ungdomsorganisation i byen Münster i weekenden, gjort det klart, at han vil træde tilbage fra sin post som ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen. Han siger, at en ny ledelse må indsættes i CDU. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Laschet tager skylden for valgnederlag. Han efterlyser fornyelse og ønsker ny ledelse i partiet efter kongres.

Lederen af Tysklands kristelige demokrater i CDU, Armin Laschet, har på en kongres for sit parti ungdomsorganisation i byen Münster i weekenden, gjort det klart, at han vil træde tilbage fra sin post som ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Laschet, som blev valgt som partileder tidligere, og dermed blev det konservative partis kanslerkandidat, siger også, at han vil se et generationsskifte og fornyelse i partiet.

Han påtager sig skylden for, at de kristelige demokrater fik et historisk dårligt valg og tabte regeringsmagten efter 16 år med Angela Merkel.

- Ansvaret for dette valgresultatet ligger hos mig som leder og kanslerkandidat, sagde Laschet i sin hovedtale på kongressen i weekenden.

Laschet har tidligere sagt til journalister, at han vil foreslå en stor partikongres, hvor de delegerede kan finde frem til, hvem der skal være i ledelsen af partiet.

Armin Laschet efterfulgte Annegret Kramp-Karrenbauer som partileder i januar i år. Hun var to år tidligere blevet kørt i stilling til at overtage efter den afgående Angela Merkel, som ikke var på valg ved forbundsdagsvalget den 25. september.

CDU fik 24,1 procent af stemmerne, mens socialdemokraterne, SPD, under ledelse af Olaf Scholz blev det største parti med 25,7 procent.

SPD har indledt formelle forhandlinger om en regeringsdannelse med miljøpartiet De Grønne og i det liberale De Frie Demokrater. Det er sket i en periode med sonderinger og drøftelser partierne imellem, og der er allerede blevet udarbejdet en skitse til en regeringsaftale.

Hvis de tre partier når til enighed om en regeringsdannelse vil Scholz overtage kanslerposten efter Merkel, som i overgangsperioden til en regeringsdannelse stadig formelt er regeringsleder.

Laschet sagde i sin tale lørdag, at en fornyelse af CDU også må indebære større enhed i partiet og mere indflydelse til kvinder.

På kongressen talte den 41-årige sundhedsminister Jens Spahn også. Han sagde, at der manglede sammenhængskraft i det konservative parti. Han sagde, at han selv er kandidat til at skabe et nyt CDU.- Generationen efter Merkel må nu tage ansvaret på sig, sagde Spahn.

En anden potentiel arvtager efter Laschet er den ultraliberale Friedrich Merz, som i en tidligere tale på kongressen talte om en overhængende fare for "sammenbrud i CDU".

  • GERMANY-POLITICS-PARTIES-JU
    Lederen af Tysklands kristelige demokrater i CDU, Armin Laschet har på en kongres for sit parti ungdomsorganisation i byen Münster i weekenden, gjort det klart, at han vil træde tilbage fra sin post som ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen. Han siger, at en ny ledelse må indsættes i CDU. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Store skole-drømme: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Politik

Lollik bliver spidskandidat

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt