Tyrkiet er delt i to lige store lejre, når vælgerne søndag sætter kryds ud for ja eller nej til ny forfatning.
Uanset om det ender med at blive et ja eller et nej, når tyrkerne søndag har været i stemmeboksen og sætte kryds, er landet mere delt end nogensinde før.
Det vurderer Sadi Tekelioglu, som er chefredaktør for det dansk-tyrkiske medie kuzey.dk.
Sadi Tekelioglu fortæller, at mediet definerer sig selv som socialliberalt og for så vidt muligt forsøger at forholde sig neutralt til den politiske debat i Tyrkiet.
- Der har altid været splittelse blandt befolkningen, men det er en ny situation, at landet også er så splittet politisk, siger han.
Afstemningen vil uden tvivl føre til opgør i parlamentet, positioner vil blive stadfæstet eller styrket, andre vil forlade deres parti, spår chefredaktøren.
Stemmer vælgerne ja, får Tyrkiet en præsident med store magtbeføjelser og ikke kun overvejende ceremonielle pligter som i dag. Præsidenten bliver både statsoverhoved og regeringschef.
- Tyrkerne skal mere eller mindre vælge det demokratiske system til eller fra. De beføjelser, som præsidenten vil få, hvis det bliver et ja, vil fratage parlamentet så meget magt.
Mens landet er politisk splittet, er skellet mellem befolkningen også blevet markant dybere.
- Uanset om man var socialdemokrat eller konservativ, så var man gode til at snakke med hinanden, men efterhånden er den politiske observans blevet afgørende for forholdet mellem befolkningen, siger han.
Spørgsmål: Hvordan vil afstemningen påvirke Tyrkiets relation til omverdenen?
- En stor procentdel af landets befolkning - især i de store byområder - ønsker mere tilknytning til Vesten. Men hvis bliver et ja, er der nogle, som frygter, at EU-ansøgningen bliver trukket tilbage, siger han.
- Det bliver også sværere for EU at samarbejde. Erdogan har sagt, at han vil indføre dødsstraf. Hvis han gør det, kan Tyrkiet ikke bare vinke farvel til EU men også til Europarådet, vurderer han.