Søndag går Chile til valg. Det bliver efter en tid med store demonstrationer og et krav om en ny forfatning.
Søndag går chilenerne til stemmeurnerne for at vælge, hvem de ønsker skal være landets præsident.
Syv kandidater konkurrerer om at vinde posten og erstatte landets upopulære præsident, Sebastián Piñera.
Blandt favoritterne er den 35-årige Gabriel Boric fra venstrefløjen.
Derudover er der 55-årige Jose Antonio Kast fra det republikanske parti.
- Jeg kommer til at stemme, men jeg er ret skuffet, siger Danilo Panes på 26 år, som deltog i de folkelige protester i landet for to år siden.
Han føler ikke, at nogen af de syv kandidater har fremsat "alternativer på linje med, hvad folket forlangte".
Demonstranterne fordømte lave lønninger og pensioner, et dårligt offentligt sundhedsvæsen og uddannelse og som en nylig rapport fra OECD siger: "vedvarende høj ulighed" mellem rig og fattig.
OECD er Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.
Det var i høj grad forfatningen fra den autoritære general Augusto Pinochets tid, der fik skylden for situationen.
Ifølge samfundsdebattørerer har Chile øget sin velstand ved at fremme private virksomheder på alle områder. Men det er sket på bekostning af de fattige og arbejderklassen.
Mange mennesker døde i forbindelse med demonstrationerne i 2019. De markerede samtidig den værste sociale krise i landet i årtier.
Regeringen gik med til en folkeafstemning. I oktober sidste år stemte næsten 80 procent af vælgerne for, at en ny forfatning skulle udarbejdes af et folkevalgt organ.
I maj blev der valgt et flertal bestående af uafhængige kandidater, hovedsageligt venstreorienterede, til det organ, som allerede er i gang med lave et udkast til forfatningen.
Chilenerne vil søndag også erstatte underhuset, der består af 155 medlemmer, og næsten to tredjedele af senatorerne til en ny kongres.
Den vil være på plads, når landet ved en flertalsafstemning næste år bestemmer, om den nye forfatning skal vedtages.
Landets økonomiske problemer er blevet forværret med coronapandemien.
Det har omfattet øget ledighed, en inflation på seks procent, og udlandsgælden er gået i vejret, efter at efterspørgslen på social støtte og statstilskud er eksploderet.