Unesco bør ikke støtte palæstinensernes forsøg på at opnå FN-medlemskab, siger Hillary Clinton.
Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, siger, at FN-agenturet Unesco bør "genoverveje" sin plan om at støtte palæstinenserne i deres forsøg på at blive anerkendt som fuldgyldigt medlem af FN.
Clinton hentyder slet skjult til, at Unesco kan blive ramt på finansieringen, hvis agenturet fortsat støtter palæstinenserne i deres forehavende.
- Jeg vil opfordre Unescos ledelsen til at genoverveje, før den går videre med afstemningen, fordi beslutningen om (Palæstinas, red.) status må træffes i FN og ikke en hjælpeorganisation, der er underordnet FN, siger Clinton.
Unesco besluttede onsdag at lade 193 medlemslande stemme om Palæstinas ansøgning i denne måned, hvilket styrker palæstinensernes kandidatur, som USA har sagt, at det vil nedlægge veto mod på grund af landets nære forhold til Israel.
Amerikanerne har argumenteret for, at enhver anerkendelse af Palæstina skal ske gennem forhandlinger mellem israelerne og palæstinenserne.
- Uheldigvis er der nogen, som i deres entusiasme efter at anerkende det palæstinensiske folks ønsker, springer over det vigtigste skridt, der bestemmer hvordan staten skal se ud, hvor dens grænser går, og hvordan den skal håndtere den myriade af problemer, som stater er nødt til, siger Clinton.
/ritzau/Reuters