Annonce
Udland

Crickethold granskes for million-snyd

En britisk avis har afsløret en bagmand, der sammen med spillere på Pakistans cricketlandshold er anklaget for at have tjent styrtende med penge på aftalt spil.

Pakistans nationalsport, cricket, er ramt af en opsigtvækkende skandale, hvor svindlere beskyldes for at have tjent millioner på aftalt spil.

En bagmand har angiveligt aftalt med spillere fra Pakistans cricketlandshold, at de skal begå overlagte fejl. Fejl, som både spillere, bagmand og en række af hans kunder har tjent store summer på at vædde om hos bookmakerne.

Det er avisen News of the World, der ved hjælp af skjult kamera har afsløret svindlen. Et par journalister foregiver at være storspillere fra Asien, der vil satse 150.000 pund (knap 1,4 millioner kroner) på, at to kastere begår nogle bestemte fejl under en landskamp for nylig mellem Pakistan og England.

På News of the Worlds video ses bagmanden, der forklarer til avisens journalister, hvilke fejl de to pakistanske kastere vil lave hvornår.

- Hvis I spiller rigtigt, kommer I til at tjene mange penge, tro mig, siger han.

Over for News of the World praler bagmanden af, hvor omfattende svindlen er. Hans kunder har tjent mange millioner pund, og udfaldet af en række af Pakistans kommende cricketkampe er allerede aftalt, siger han.

Der har længe været forlydender om, at Pakistans nationalsport er gennemsyret af snyd og aftalt spil, men detaljerne og omfanget af det er ikke kendt.

Søndag fløj eksperter fra Det Internationale Cricketforbund til London for at se nærmere på 82 kampe, som Pakistan har spillet i den periode, hvor bagmanden hævder at have fiflet med kampene, skriver The Telegraph.

Anføreren på det pakistanske cricketlandshold, Salman Butt, afviser al snak om aftalt spil.

- Det er bare beskyldninger, enhver kan sige hvad som helst om hvem som helst, det betyder ikke at det er sandt, siger Butt.

Afsløringerne i News of the World fik lørdag aften Scotland Yard til at anholde den 35-årige bagmand og afhøre flere af spillerne. Bagmanden blev mandag løsladt mod kaution.

I Pakistan har anklagerne om aftalt spil rystet ikke blot cricketverdenen, men fået premierminister Yousef Raza Gilani til at erklære, at hans land "bøjer hovedet i skam".

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem