Dagens valg står mellem regeringspartiet Nyt Demokrati og Syriza, som vil genforhandle EU's sparekrav.
Spørgsmålene har svirret i luften forud for det græske parlamentsvalg. Det er et valg, som vækker opsigt i Europa, et valg, der kan være med til at tegne fremtiden for unionen.
For grækerne står ved en skillevej, hvor valget er mellem det venstreradikale Syriza-parti eller det nuværende regeringsparti Nyt Demokrati.
Bliver forhåndsfavoritten Syriza valgets sejrherre, kræver de venstreradikale indrømmelser fra EU og en genforhandling af landets lånepakke samt en gældsnedsættelse.
Men långiverne fra EU, navnligt Tyskland, insisterer på, at Grækenland holder sig til de aftalte sparekrav. Den kurs er Nyt Demokrati til dels tilhænger af, og det konservative parti har gennemført mange økonomiske stramninger dikteret af EU's sparekrav.
Vinderen af valget får automatisk 50 ekstra mandater i parlamentet, og dermed er spørgsmålet på alles læber, om Grækenlands svar på Enhedslisten får nok stemmer til at regere alene.
Mange grækere bebrejder den tyske forbundskansler, Angela Merkels, sparepolitik for de voldsomme nedskæringer, og da Syriza har lovet et opgør med sparekravene, stimler grækerne sig sammen bag Syrizas karismatiske leder, Alexis Tsipras.
Hvordan det skal lykkes Syriza at opnå en gældsnedsættelse, når de to forrige regeringer ikke kunne, står hen i det uvisse.
Iagttagere peger på, at Syriza er et venstrefløjsparti uden praktisk regeringserfaring, der er sammensat af forskellige grupperinger, som først for to år siden blev omdannet til et egentlig parti.
Siden 2010 har Grækenland modtaget to lånepakker på 240 milliarder euro. Den nuværende lånepakke udløber blot en måned efter valget, og der kan derfor blive brug for en ny, hvilket allerede nu sætter pres på den kommende regering.
Fremtiden for sparekursen blev slukket brat med udgangen af 2014, da det efter tre forsøg ikke lykkedes parlamentet at blive enig om premierministerens bud på en ny præsident, hvilket udløste et nyvalg.