Annonce
Udland

Danmark afviser idé om et EU-forbud mod tyrkisk valgkamp

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har beskyldt Tyskland for at bruge nazimetoder, efter at tyske myndigheder har forbudt flere valgmøder med deltagelse af tyrkiske ministre. (Arkivfoto). Foto: AP/Yasin Bulbul

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ser ikke behov for, at EU i fællesskab forbyder tyrkiske valgmøder.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) afviser en idé fra Østrig om et EU-forbud mod tyrkisk valgkamp inden for EU eller om at have et nationalt princip om, at andre lande ikke kan føre valgkamp i Danmark.

Samuelsen mener heller ikke, at der umiddelbart er behov for at forfølge tanker fra DF og S om et forbud mod tyrkiske vælgermøder i Danmark.

- Jeg tror, at det ud fra et dansk perspektiv er sværere at sætte sådan nogle helt konkrete principper op, som man så bare skal følge hundrede procent.

- Jeg tror, at vi skal gøre det på en meget dansk måde, hvor vi kigger på den konkrete ansøgning i forhold til eventuelle vælgermøder, siger Samuelsen i forbindelse med mandagens EU-udenrigsministermøde i Bruxelles.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, beskyldte i weekenden Tyskland for at bruge nazimetoder. Det skete, efter at tyske myndigheder i sidste uge havde aflyst en række folkemøder med deltagelse af tyrkiske ministre.

Møderne skulle holdes forud for en folkeafstemning om en forfatningsændring i Tyrkiet til april. De er ifølge tyske myndigheder aflyst af sikkerhedsmæssige grunde.

Striden fik i weekenden Østrigs kansler, Christian Kern, til at foreslå et forbud mod tyrkiske valgmøder i hele EU. Kern begrundede forslaget med, at enkelte lande på den måde ikke kommer under pres fra Tyrkiet.

Den østrigske udenrigsminister, Sebastian Kurz, nedtoner mandag behovet for en fælles EU-holdning.

Men Kurz siger, at det skal stå helt klart, at Østrig ikke accepterer tyrkiske politikere i valgkamp i Østrig.

- Vi ønsker dybest set ikke, at andre lande trækker Østrig ind i deres valgkamp og dermed også importerer andre landes konflikter til os. Det vil altid være til skade for integrationen, siger Kurz ifølge det østrigske nyhedsbureau APA.

Anders Samuelsen ser ingen grund til at bringe EU på banen.

- Jeg tror, man skal vurdere det her fra land til land. Som jeg har forstået det, er det i høj grad et spørgsmål om sikkerhed, som gør, at man vurderer, som man gør i Tyskland.

- Det er tyskernes opgave at vurdere på det, og det er også vores opgave hjemme i Danmark at vurdere på det, når det kommer dertil, siger Samuelsen.

  • Erdogan
    Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har beskyldt Tyskland for at bruge nazimetoder, efter at tyske myndigheder har forbudt flere valgmøder med deltagelse af tyrkiske ministre. (Arkivfoto). Foto: AP/Yasin Bulbul
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år