Annonce
Udland

Danmark går i alliance om stort klimamål før EU-topmøde

"EU bør vedtage en ambitiøs og langsigtet strategi med et mål om at nå til en netto nuludledning af drivhusgasser senest i 2050, hedder det i et non-paper fra Danmark og syv andre EU-lande for et topmøde i Sibiu torsdag. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det skal som princip være forbudt at finansiere projekter, som modarbejder klimaneutralitet, mener EU-lande.

Det er for uambitiøst, når EU-præsident Donald Tusk i en skitse til et arbejdsprogram lægger op til, at Europa - en gang i fremtiden - skal være CO2-neutral.

Det mener Danmark og syv allierede EU-lande.

De har derfor forfattet et såkaldt non-paper, som Ritzau har fået, i et forsøg på at præge EU's klimapolitik, når den store strategiske agenda for 2019 til 2024 skal drøftes på et topmøde i Sibiu i Rumænien torsdag.

Faktisk er EU's stats- og regeringschefer allerede blevet enige om målet om klimaneutralitet. Det skete på et topmøde i marts i år.

En FN-klimamålsætning fra Paris 2015 om at begrænse den gennemsnitlige temperaturstigning til 1,5 grader celsius ved slutningen af dette århundrede kan, skriver de otte lande, kun ske "via ambitiøs og omgående" handling.

- EU bør vedtage en ambitiøs og langsigtet strategi med et mål om at nå til en netto nuludledning af drivhusgasser senest i 2050, hedder det i papiret, der er to sider langt.

En nuludledning betyder, at man ikke udleder mere CO2, end man kan kompensere for via CO2-optag. Det kan være via plantning af skov.

Med dokumentet forsøger landene at sætte fokus på, at klimaneutralitet kan rime på "økonomisk vækst, flere job, livskvalitet og sundhed".

De syv lande, som har forfattet teksten, er Frankrig, Belgien, Danmark, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien og Sverige.

Magtfulde Tyskland har været det sorte får i klimapolitikken. Tyskerne har den seneste tid blokeret klimatiltag i EU's energipolitik.

- Som generelt princip skal EU ikke finansiere noget projekt, som går imod denne politik, mener de otte lande bag det såkaldte non-paper.

En omstilling til klimaneutralitet har omkostninger særligt i østlandene. Overgangen skal være "retfærdig og socialt balanceret" for alle i EU, understreges det.

Der lægges op til, at Den Europæiske Investeringsbank skal gøre grønne investeringer til topprioritet.

Ved at melde en klar grøn politik ud kan man give investorerne ro i maven til at komme med. Dermed kan EU vise et eksempel også for resten af verden, lyder håbet.

I Danmark har målet om klimaneutralitet - modsat Tyskland - bred opbakning i erhvervslivet.

Dansk Industri (DI) arbejder officielt for samme 2050-mål.

- Men man må konstatere, at det ikke er alle, der er lige obs på dette. De ser det som noget, der kan være en ulempe for EU's konkurrenceevne. Det gør vi ikke. Tværtimod, siger europapolitisk chef Anders Ladefoged hos DI.

Et egentlig udkast til EU's strategiske agenda fra 2019 til 2024 kommer fra Donald Tusk i begyndelsen af juni.

  • PLUS Mørklægning skal gøre havmøller spiselige
    "EU bør vedtage en ambitiøs og langsigtet strategi med et mål om at nå til en netto nuludledning af drivhusgasser senest i 2050, hedder det i et non-paper fra Danmark og syv andre EU-lande for et topmøde i Sibiu torsdag. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land