Danmark kan sende folk og materiel til Middelhavet

Danmark vil overveje at sende materiel og mandskab, hvis EU's kystbevogtningsoperation i Middelhavet, Triton, bliver udvidet, sådan som EU-Kommissionen foreslår.

Kommissionen foreslår som led i en 10-punktsplan for styrket EU-indsats på migrationsområdet, at man fordobler ressourcerne til Triton.

- Vi har fra dansk side tilkendegivet, at vi støtter og også er klar til at bidrage konkret fra dansk side, alt efter hvad EU og Triton-programmet har brug for.

- Det kan i princippet være både materiel og mandskab, siger Martin Lidegaard (R) efter mandagens særmøde i Luxembourg blandt EU-landenes udenrigs-, justits- og indenrigsministre.

Mødet kom i stand med kort varsel efter weekendens katastrofe på Middelhavet, hvor op mod 700 - og måske mange flere - frygtes omkommet, da en båd fyldt med migranter kæntrede på åbent hav.

Lidegaard siger, at der lægges op til "en stor indsats", når stats- og regeringscheferne samles til ekstraordinært topmøde i Bruxelles på torsdag.

- Det er ikke sådan, at vi vedtog noget i dag. Men vi var enige om, at det her er en god basis at fortsætte de videre drøftelser på, siger Lidegaard med henvisning til kommissionens 10 punkter.

Et af de rigtig svære spørgsmål bliver ifølge ministeren, hvordan de 28 EU-lande fordeler flygtninge og asylansøgere imellem sig.

- Det er nok det område, der er sværest og mest følsomt, siger Lidegaard og opridser konflikten mellem de første modtagelande for migranter - som Italien, lande som Danmark der giver permanent ophold til flygtninge og dem, der slet ingen tager.

- Dertil kommer, at det jo indenrigspolitisk i mange lande - inklusiv i Danmark - er en meget ømtålelig diskussion. Så det bliver helt sikkert en af de svære, siger ministeren.

Han ønsker ikke umiddelbart at forholde sig til, om Danmark vil deltage i et foreslået frivilligt pilotprojekt for fordeling af 5000 flygtninge.

Men han afviser, at det kan komme på tale at ændre på princippet fra Dublinforordningen om, at asylansøgere skal aflevere deres ansøgning i første ankomstland.

- Jeg forventer ikke en genåbning af Dublin som såden. Men jeg forventer nok, at der vil være større villighed til at kigge på, hvordan man kan hjælpe frontstaterne solidarisk med de opgaver, der følger med, siger Lidegaard.