Annonce
Udland

Danmark tager afstand fra egyptisk massedødsdom

Den egyptiske massedødsdom over 529 medlemmer af Det Muslimske Broderskab får nu den danske regering til at tage affære og i kraftige vendinger fordømme hele forløbet omkring dommen.

- Jeg tager kraftigt afstand fra den såkaldte dom, der er faldet, fordi der er jo ikke tale om nogen som helst form for retfærdig rettergang. Der har jo slet ikke været noget, der minder om en almindelig retssag, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til Ritzau.

- Det var ikke den udvikling, vi havde set for os og ønsket i Egypten, tilføjer ministeren.

Han vil nu kontakte den egyptiske regering - enten gennem ambassaden i Danmark eller direkte - for at sende et klart budskab.

- Det afgørende er, at vi tager direkte kontakt med de kanaler, der nu er til rådighed til den egyptiske regering, og siger, at det her er stik mod vores forventninger.

- Det, der er brug for i Egypten, er netop, at der er plads til alle befolkningsgrupper og religioner og politiske grupperinger. Det her sender det modsatte signal, siger udenrigsministeren:

- Alle, som har gjort sig skyldige i overgreb eller andre ulovligheder i løbet af de sidste par år, kan og skal selvfølgelig stilles for retten. Men det skal ske på en fair måde, og det er altså ikke kun repræsentanter fra Det Muslimske Broderskab, der skal for retten.

Også udviklingsminister Mogens Jensen (S) tager afstand og skriver i en mail til Ritzau:

- Jeg tager kraftigt afstand fra og er dybt chokeret over dødsdommene på 529 tilhængere af det Muslimske Broderskab i Egypten. Men Danmark skal ikke gå enegang i forhold til situationen.

- Jeg vil i tæt fællesskab med EU nøje overveje, hvilken reaktion der kan blive tale om i det videre forløb, siger han.

Den danske regering har tidligere sat en del af bistanden til Egypten i bero efter det egyptiske militærets blodige rydning af protestlejrene i Egyptens hovedstad i sommeren 2013. Bistanden blev dog genindført i februar.

Den danske regering vil også tage sin bekymring op i FN, siger Martin Lidegaard.

- Vi vil selvfølgelig også bruge de internationale organisationer, som vi ved har stor betydning for udviklingen i Egypten.

- FN har været med til at tilrettelægge det nye forløb i Egypten og har selvfølgelig en forventning om, at der bliver en fair og demokratisk proces, siger udenrigsministeren.

En egyptisk domstol afsagde mandag dødsdomme mod 529 islamister, der blandt andet var anklaget for uroligheder og mord på en politimand.

Det har affødt internationale protester og demonstrationer i Egypten.

Tirsdag var knapt 700 andre islamister for retten, og de anklages også for mord og mordforsøg. Deres dom ventes afsagt den 28. april.

/ritzau/

Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission