Annonce
Udland

Dansk burkaforbud forarger i medier verden over

Fra medier i Storbritannien og USA til Australien og Mellemøsten omtaler man det omstridte tildækningsforbud.

Siden et flertal i Folketinget torsdag vedtog et tildækningsforbud, som reelt er et forbud mod at bære niqab eller burka, er nyheden blevet omtalt vidt og bredt i medier rundt om i verden.

Forbuddet er blandt tophistorierne hos det politiske medie Politico.

Ifølge mediet kritiserer menneskerettighedsorganisationen Amnesty International Danmark for at overtræde ytrings- og religionsfriheden.

Financial Times skriver, at tildækningsforbuddet er "den seneste af mange love, der rammer migranter i de skandinaviske lande".

Også den arabiske tv-station Al-Jazeera beretter, at forbuddet ifølge nogle er direkte rettet mod muslimske kvinder:

- Den danske regering siger, at loven ikke er møntet på nogen religion. Men nogle anser loven for at være direkte rettet mod nogle muslimske kvinder, som vælger at bære burkaen i offentligheden.

Det britiske medie The Independent citerer justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for at sige, at det er uforeneligt med danske værdier at have sit ansigt gemt væk:

- Med et forbud trækker vi en linje i sandet og understreger, at her i Danmark viser vi hinanden tillid og respekt ved at møde hinanden ansigt til ansigt.

Australske ABC har talt med 20-årige Zainab Ibn Hssain, der bor i København. Hun siger til mediet, at forbuddet "ikke er fedt".

- Det betyder, at jeg ikke kan gå i skole, gå på arbejde eller gå ud med min familie. Men jeg vil ikke tage min niqab af, så jeg må finde en anden løsning, siger Zainab Ibn Hssain.

Hun fortæller, at folk har råbt af hende og spyttet efter hende på gaden, efter hun for et år siden valgte at gå med niqab.

- Men hvis jeg forlader Danmark, så vinder politikerne. Jeg føler, at det, de i virkeligheden ønsker, er, at muslimerne forlader Danmark, siger hun til det australske medie.

Frankrig vedtog et burka- og niqab-forbud i 2011 og var frontløber i Europa. Siden har Belgien, Østrig, Bulgarien og nu Danmark vedtaget lignende forbud.

Tildækningsforbuddet træder i kraft fra 1. august og udløser en bøde på 1000 kroner ved overtrædelse første gang. Fjerde gang og derover straffes overtrædere med en bøde på 10.000 kroner.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem