Annonce
Udland

Dansk ekspert: Der er så meget vi ikke ved om Ebola

Ebola er mere sejlivet, end vi har troet, siger professor. Han kalder ny viden for vigtig og tankevækkende.

Ebola er mere sejlivet, end forskerne hidtil har troet. Og fordi virus ifølge ny forskning kan gemme sig i kroppen på ukendte steder og i længere tid end ventet, er det nødvendigt med en tættere opfølgning af tidligere ebolapatienter.

Det siger ekspert i dødbringende infektionssygdomme Lars Østergaard, ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus og professor i infektionsmedicin ved Aarhus Universitet.

- Ebola kan gemme sig i kroppen på steder, hvor vi ikke ved, at den gemmer sig. Derudover kan man få tilbagefald af ebola, og man kan formentlig også give smitten videre i længere tid, end man hidtil har troet.

- Der er så meget, vi ikke ved om Ebola, siger Lars Østergaard til Ritzau.

På baggrund af resultaterne efterlyser han nye anbefalinger for, hvordan man begrænser smitten. Herunder at raskmeldte bruger kondom ved samleje i længere tid efter, at de er meldt raske, end det hidtil har været anbefalet.

Den nye forskning viser nemlig, at virus er længere tid om at forlade den menneskelige organisme end hidtil troet. Og at den blandt andet gemmer sig i mænds sæd.

Forskere har i Sierra Leone løbende tjekket sædprøver fra 93 mænd, der er blevet behandlet og er sluppet af med sygdommen.

Mindst ni måneder efter at være blevet erklæret raske bærer en del stadig rundt på rester af virussen i deres sæd.

Forskningsresultaterne kommer samtidig med, at sygdommen er vendt tilbage hos en sygeplejerske i England, der ellers var erklæret rask.

Den britiske sygeplejerske blev smittet, da hun i 2014 arbejdede med bekæmpelse af sygdommen i Sierra Leone.

Lars Østergaard kalder oplysningerne om sygeplejersken og undersøgelsen fra Sierra Leone for vigtig og tankevækkende.

Men han advarer mod at blæse til alarm over frygten for en ny ebolaepidemi.

- Det kunne jo være, at sygeplejersken har en kæreste fra Sierra Leone, som havde troet, at han ikke længere udskilte virus i sæden, og som har smittet hende på ny, siger han.

- Og hvis de mænd, der i undersøgelsen fik påvist ebola i deres sæd, havde givet smitten videre for en eller to måneder siden, så ville vi jo allerede have set en opblomstring nu.

Der går højst tre uger, fra man er smittet, og til sygdommen bryder ud.

Omkring 17.000 patienter har overlevet ebola, mens over 11.300 er døde af sygdommen. Epidemien ramte hårdest i Sierra Leone, Guineas og Liberia.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem