Annonce
Udland

Danske brandfolk tager hjem fra Sverige i næste uge

Skovbrandene i Sverige har ramt Ljusdal Kommune hårdt. Her ses en af de nedbrændte skove. Foto: TT News Agency/Reuters

Dansk beredskab forlænger indsats ved svenske skovbrande til 7. august. Det er formentlig sidste forlængelse.

I næsten to uger har danske brandfolk hjulpet svenskerne med at slukke et stort antal naturbrande, som har hærget store dele af Sverige.

Men nu er der udsigt til, at danskerne inden længe kan vende hjem igen, oplyser Beredskabsstyrelsen.

Den danske indsats er blevet forlænget til 7. august med sidste arbejdsdag 6. august. Det ventes at være den sidste forlængelse.

Herefter skal danskernes udstyr pakkes ned, og det sidste udstyr og mandskab ventes at være hjemme i Danmark omkring den 12. august.

Tidligere har den danske indsats været forlænget flere gange - senest til den 5. august.

At indsatsen denne gang kun forlænges et par dage, hænger blandt andet sammen med, at situationen omkring brandene ved Ljusdal er blevet meget bedre, forklarer operationskoordinator Peter Kaas-Claesson.

- Svenskerne vurderer situationen hele tiden, og de er nået frem til, at de ønsker en lille forlængelse. Det skal ses rigtig positivt, da det har regnet en del i Sverige, og det har været rigtig godt for, at skovbrandene ikke har udviklet sig, siger han.

Danskerne har under indsatsen blandt andet skullet holde skovbrande væk fra et nærliggende kraftværk. Desuden hjælper danskerne det svenske beredskab med at indskrænke området omkring skovbranden.

Danskerne har haft en masse udstyr med til de svenske skove, og det tager derfor tid at rydde op, fortæller operationskoordinatoren.

- Det er et kæmpe område, som danskerne har dækket. Der ligger mange kilometer slanger og utrolig meget materiel derude. Så sent som i forgårs blev der lagt syv kilometer slange ud, siger han.

Desuden skal beredskabet vurdere, om nogle slanger eventuelt skal blive liggende, hvis der er risiko for, at der kan udbryde brand igen.

Når den danske indsats er afsluttet i Sverige, vil over 200 brandfolk fra Danmark have været indsat i Sverige. Dermed er det ifølge Beredskabsstyrelsen styrelsens største internationale indsats i nyere tid.

Ifølge den seneste opdatering fra SOS Alarm var der onsdag eftermiddag 20 igangværende naturbrande i Sverige. I midten af juli var der omkring 80 naturbrande samtidig.

  • Burnt forest is seen where a wildfire raged, northeast of Ljusdal
    Skovbrandene i Sverige har ramt Ljusdal Kommune hårdt. Her ses en af de nedbrændte skove. Foto: TT News Agency/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem