Det seneste døgn har de danske F-16 kampfly to gange bombet tæt på Libyens hovedstad, Tripoli.
De danske F-16 kampfly har to gange det seneste døgn kastet bomber over Libyen.
Angrebene fandt sted syd for Tripoli. Missionen var at kaste præcisionsbomber mod selvkørende artilleri, oplyser Flyvertaktisk Kommando.
Dermed har de danske tropper været på vingerne og gennemført 28 missioner i den seneste uge, hvor Danmark har været i krig.
27 af missionerne er luft til jord og en enkelt har været luft til luft.
Gaddafi har kontrollen over Tripoli og byen Zawiyah, som ligger syd for Tripoli.
Oprørernes overtag rykker længere i retningen mod hovedstaden i vest med indtagelsen af de tre byer Ajdabiya, Brega og Ras Lanuf.
/ritzau/