Annonce
Udland

Danske fly i offensiv mod IS: Kaster 20 bomber mere

I løbet af den seneste uge har de danske F-16-fly smidt 20 bomber i kampen mod Islamisk Stat i Irak.

Den sidste uge har danske kampfly deltaget i flere offensive missioner i Irak og har kastet 20 bomber mod fjendtlige mål.

Det oplyser forsvaret i sin ugentlige mission update om de danske F-16-fly, der har været indsat som en del af kampen mod den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat siden oktober 2014 og indgår som en del af en USA-ledet koalition.

De danske kampfly har været på vingerne i ni missioner siden 26. maj og har altså kastet 20 bomber. Ved sidste mission update meldte forsvaret om 16 bomber på 13 missioner.

Opdateringen kommer, samme dag som den internationale koalition af lande, som kæmper mod Islamisk Stat i Irak og Syrien, mødtes i Paris for at diskutere fremtiden. I mødet deltog og udenrigsminister Martin Lidegaard.

På mødet udelukkede ministeren ikke at forlænge den danske indsats, men vil først tage beslutningen efter folketingsvalget.

Af forsvarets opdatering fremgår det, at de danske fly primært har deltaget i missioner i provinserne Salah al Din, Ninawa og Al Anbar, der ligger i det nordlige og nordvestlige Irak.

De danske fly har været indsat direkte som luftstøtte til styrker på landjorden, hvilket både kan dreje sig om overvågningsopgaver og bombninger af mål.

Målene for bomberne har været bygninger, fjendtlige styrker samt køretøjer.

Samtidig har flyene gennemført missioner, hvor flyene flyver direkte til specifikke mål, anvender bomber og så flyver retur. Det har i denne uge drejet sig om at bombe bygninger.

Siden den første mission 16. oktober 2014 har det danske bidrag i alt fløjet 365 missioner og anvendt 322 bomber.

De samlede omkostninger på missionerne fra oktober til slutningen af februar er opgjort til cirka 213 millioner kroner - heraf 44 millioner til ammunition, viser en aktindsigt, Ritzau har fået fra Forsvarsministeriet.

Prisen for en enkelt bombe har i gennemsnit været i omegnen af en kvart million kroner.

Ifølge den sidste mission update i februar havde danske fly fløjet 208 missioner og kastet 158 bomber over mål i Irak fra 16. oktober 2014 til 24. februar 2015.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem