Danskejet firma er havnet i talkrig efter vaccinekritik i EU

Investerede EU for lidt og for sent i vacciner mod coronavirus, og er det en af årsagerne til, at EU halter efter Storbritannien og USA med at vaccinere?

Ja, mener en del kritikere og griber ud efter en større undersøgelse af spørgsmålet, som er udarbejdet af et danskejet firma fra Storbritannien ved navn Airfinity.

Heraf fremgår, at EU rundt regnet investerede "syv gange mindre" i udvikling af vacciner, før resultaterne af fase 3-forsøg, altså før man vidste, om vaccinerne var noget værd eller ej.

Det betaler EU prisen for nu, mener kritikerne. Men EU-Kommissionen bestrider tallene fra Airfinity, der blev bragt i Financial Times efter samarbejde med avisen. Kommissionen afviser dem faktisk - helt.

Analysefirmaets danske direktør siger, at undersøgelsen ikke er videnskabelig med præcise beløb. Det var ikke muligt. Man har indsamlet alle de offentligt tilgængelige data.

- Man kan godt diskutere, om det er syv gange mindre eller fem gange mindre. Men EU's investering af risikovillig kapital per borger er betydeligt mindre. Det vil virkelig undre mig, hvis EU siger noget andet, siger Rasmus Bech Hansen.

EU-Kommissionen siger ikke noget præcist.

Men fastholder tirsdag, at finansavisens og Airfinitys tal, som forleden blev brugt af EU-parlamentarikere i en kritisk høring med EU's chefforhandler for vacciner, Sandra Gallina, er helt forkerte.

Kernen i kommissionens svar er, at Airfinity ikke medregner beløb betalt fra medlemslandene, som er langt den overvejende del, da EU's budget udgør en brøkdel af medlemslandenes nationale budgetter.

- Det er ikke første gang, at journalister nøjes med at se på penge fra Horizon 2020 i en sammenligning med, hvad andre lande gør. De glemmer den meget, meget store andel, som er, hvad medlemslandene bruger af penge via nationale puljer, siger talsmand Johannes Bahrke.

En kilde i EU-Kommissionen anslår, at EU-andelen til udvikling og forskning i vacciner mod coronavirus udgør ti procent af EU's samlede investering.

De øvrige 90 procent ligger i medlemslandene. Kilden fremlægger ikke bevis for dette. Og EU-Kommissionen kunne tirsdag ikke sige, hvor meget medlemslandene har betalt til udvikling af vacciner.

I EU-budgettet henviser kommissionen til en milliard euro fra forskningsprogrammet Horizon og 2,1 milliard euro fra EU's Nødhjælpsinstrument, hvortil der er tilført ekstra 750 millioner euro.

For USA er der indregnet beløb for vaccineindkøb i nogle kontrakter, hvor der også indgår forskning og udviklingsmidler. Det gælder dog ikke Storbritannien. Og kun i meget begrænset omfang EU, nemlig et tysk støttebeløb. Derfor er det ikke en "æble til æble" sammenligning, medgiver den danske direktør.

Regner man betaling for vacciner med, vil EU komme højere op, siger Rasmus Bech Hansen - uden at det vil "ændre det samlede billede".

- Det er korrekt. Men det vil også ændre tallene for nogle af de andre. Man kan diskutere, om det ville være fair at tage dem med, men det ville ikke ændre historien og det store billede.

USA har ifølge tallene i Financial Times brugt tæt på 245 kroner per indbygger, Storbritannien har brugt 236 kroner, og EU har brugt 34 kroner.

Rasmus Bech Hansen mener, at EU har lært af denne sammenligning med USA og Storbritannien.

- Som noget positivt kan vi se, at EU har taget det her til sig. Der er en opskalering på produktionerne, som vi skulle have set tidligere, siger han.

Han peger på franske Sanofi, som vil hjælpe Pfizer og BioNTech med at producere. Og lignende eksempler.

- Det virker til, at EU har taget det til sig. De går ind og investerer hele vejen. Det er ikke for sent at gøre noget. Der er stadig meget at gøre.

Airfinity er et britisk analysefirma, som er danskejet. Det er stiftet af Rasmus Bech Hansen for fem år siden.