Annonce
Udland

Dansker i tyfonramt Filippinerne: Man håber på det bedste

Den såkaldte supertyfon Mangkhut har medført vindstyrker på op mod 260 kilometer i timen. 13 mennesker er indtil videre fundet døde. Foto: Erik De Castro/Reuters

Lars Holst har ikke hørt fra sin kæreste i et døgn. Hun bor i det område, der er særligt ramt af tyfon.

Mens tyfonen Mangkhut hærger i det nordlige Filippinerne, sidder danske Lars Holst længere sydpå i landet og venter på nyt fra sin filippinske kæreste og hendes treårige søn.

- Jeg er bekymret, fordi jeg ikke har hørt fra hende. Man ved ikke, hvad der er sket, og hvor hårdt de er blevet ramt. Huse kan kollapse, og de kan være blevet kvæstet.

Lars Holst har lørdag eftermiddag dansk tid ikke hørt fra kæresten May Columna i knap et døgn.

Hun bor sammen med sin far og treårige søn i den nordlige del af Filippinerne i landbrugsområdet La-lo.

Selve øjet på årets værste storm, supertyfonen Mangkhut, passerede i nat tværs over området.

- Området er fuldstændig isoleret fra omverdenen. De har ikke noget el og ingen former for telekommunikation, siger Lars Holst.

Nu håber den 51-årige på det bedste, indtil det bliver muligt at få kontakt til kæresten.

Ifølge Lars Holst forsøger et lokalt mobilselskab at opsætte mobile telestationer i løbet af weekenden, så beboerne i isolerede områder kan få kontakt til deres pårørende.

Men selv når tyfonen har sluppet sit tag i Filippinerne, er det værste dog ikke overstået.

Det er nemlig ifølge danskeren et af landets vigtigste landbrugsområder, som Mangkhut har hærget. Og det kan have enorme konsekvenser for indbyggerne, hvis dette års høst er ødelagt.

- Det er et stort landbrugsområde, hvor de har mest ris og majs. Det fungerer som et stort spisekammer, der forsyner dele af Filippinerne med mad. Det kan blive en katastrofe for filippinerne, siger Lars Holst.

- Min kærestes familie var klar til at høste om en måned. Hvis meget er ødelagt, kan de have svært ved at få råd til nye stiklinger, og det går ud over næste høst, siger han.

Ifølge Lars Holst er filippinerne dog hurtige til at komme på benene igen efter en naturkatastrofe.

- De er vant til det. De går meget op i at hjælpe og støtte hinanden hernede. De er meget familieorienterede og deler gerne, siger han.

Selv befinder Lars Holst sig uden for byen Cebu City, der ligger 600 kilometer syd for hovedstaden Manila.

Han er sluppet billigt med kraftigt regnvejr og hårde vindstød, som dog ikke ventes at nærme sig orkanstyrke.

Først i løbet af weekenden forventer myndighederne at få det første overblik over, hvor store skader Mangkhut har forvoldt med vindstyrker på op mod 260 kilometer i timen.

Lidt over 105.000 var flygtet fra tyfonen, inden den ramte. Lørdag eftermiddag dansk tid er 13 mennesker fundet døde, oplyser lokale myndigheder.

  • Vigtigt klimamøde i København inden aftale
    Den såkaldte supertyfon Mangkhut har medført vindstyrker på op mod 260 kilometer i timen. 13 mennesker er indtil videre fundet døde. Foto: Erik De Castro/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem