Annonce
Udland

Datter: Al-Khawaja tvangsfodres gennem næsen

Dansk-bahraineren Abdulhadi al-Khawaja, som har sultestrejket i 80 dage og for 10 dage siden også stoppede med at indtage vand, har søndag haft besøg af sin familie efter næsten en uge uden livstegn fra den danske statsborger.

Besøget bekræftes af Ole Egberg Mikkelsen, chef for Udenrigsministeriets Borgerservice, som fortæller, at den danske ambassadør har været i kontakt med familien.

- Vi har ingen grund til at betvivle de oplysninger, familien har givet os. De har besøgt ham her i eftermiddag, siger han.

Ifølge datteren Maryam al-Khawaja er hendes sultestrejkende far blevet bedøvet og tvangsfodret på det militærhospital, hvor han ifølge familien fortsat opholder sig og afsoner sin livstidsdom. Det skriver hun på sin Twitter-profil.

- Abdulhadi al-Khawaja fik endelig familiebesøg i dag. Han var blevet bedøvet, bundet til sengen og tvangsfodret gennem næsen, skriver hun.

- Han sagde, at han opfatter tvangsfodringen og isolationsfængslingen som tortur, og at han vil holde lægerne og hospitalet ansvarlige, skriver hun.

Desuden oplyste al-Khawaja, at han vil fortsætte sin sultestrejke.

Abdulhadi al-Khawaja sultestrejker i protest mod den livstidsdom, han sidste år blev idømt for at opfordre til et systemskifte i Bahrain.

Mandag forventes en såkaldt kassationsdomstol at forholde sig til Abdulhadi al-Khawajas dom, ligesom 14 andre fængslede aktivisters sager vil blive vendt på retsmødet ved Bahrains øverste appelinstans, skriver nyhedsbureauet AFP.

Domstolen skulle allerede sidste mandag have behandlet al-Khawajas dom, men sagen blev imidlertid udsat i en uge.

Abdulhadi al-Khawajas datter, Zainab al-Khawaja, som også sidder fængslet i Bahrain, har ligesom sin far haft besøg i det fængsel, hvor hun opholder sig.

- Zainab al-Khawaja fortalte sin familie, at hun under anholdelsen blev slået og sparket af betjente fra det kvindelige uropoliti, skriver Maryam al-Khawaja på sin Twitter-profil.

Zainab al-Khawaja blev anholdt, fordi hun sad på en vej for at protestere mod styret i Bahrain i forbindelse med Formel 1-grand prixet i landet.

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem