Annonce
Udland

Demokrater håber på blå bølge tirsdag - men intet er sikkert

USA's præsident, Donald Trump, taler ved et vælgermøde i Tennessee søndag. Mange demokratiske vælgere er stadig i chok over valget af Trump for to år siden. USA's splittede politiske landskab kan resultere i en rekordhøj valgdeltagelse ved tirsdagens valg. Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix

For to år siden kom Trumps sejr bag på mange. Intet er sikkert ved valget tirsdag, før alle stemmer er talt.

Der er tegn i meningsmålingerne på, at Demokraterne kan få medvind, når amerikanerne tirsdag skal vælge nye medlemmer til Kongressen.

Partiet - hvis partifarve er blå i modsætning til Republikanernes røde farve - håber på en "blå bølge", der vil skylle hen over USA.

Det tegner ikke til at blive nogen tsunami, men med en mindre bølge kan det godt blive, mener iagttagere.

Det kan formentlig hjælpe Demokraterne til at genvinde flertallet i i hvert fald ét af Kongressens to kamre, nemlig Repræsentanternes Hus.

Men for to år siden kom valget af Donald Trump som præsident bag på de fleste analytikere og de institutter, der står bag meningsmålinger.

Så intet er sikkert, før alle stemmer er talt op.

- Jeg tror ikke, at der er en eneste demokrat i dette land, der ikke inderst inde stadig har lidt angst fra 2016, siger Stephanie Schriock, forkvinde for Emily's List, en af valgets mange støtteorganisationer.

Emily's List har brugt et rekordhøjt beløb svarende til omkring 370 millioner kroner på at støtte kvindelige kandidater hos Demokraterne.

- Alt har betydning og alt er på spil, siger Schriock.

Ved valget er samtlige 435 pladser i Repræsentanternes Hus på valg. Det samme er 35 af de 100 pladser i Kongressens andet kammer, Senatet, samt 36 guvernørposter rundt om i landet.

Ikke mindst er magtbalancen på spil.

Hvis Demokraterne vinder flertal i Repræsentanternes Hus, som de fleste iagttagere forventer, kan de spænde ben for store dele af Trumps dagsorden i de kommende to år.

Derudover kan de få magt til at undersøge Trumps mange personlige og professionelle fejltrin.

Demokraterne håber, at partiet kan få valgt et rekordhøjt antal kvinder ind i Kongressen. Og allerede inden valget er begyndt, har partiet skrevet historie med antallet af LGBT-personer og muslimer, der er opstillet.

Begge partier føler, at alt er på spil. I den seneste uge har Trump rejst landet tyndt for at bakke op om Republikanernes kandidater, og på Demokraternes side har blandt andre tidligere præsident Barack Obama været på banen.

USA's splittede politiske landskab forventes at skabe rekordhøj valgdeltagelse flere steder. Men på selve valgdagen er det endnu umuligt at vide, hvilken fløj der vil møde mest talstærkt op - som valget af Trump i 2016 også viste.

Begge sider menes at have brugt over fem milliarder dollar på at føre valgkamp, viser en opgørelse fra Center for Responsive Politics.

Det store beløb er rekord for et midtvejsvalg.

  • Trump campaigns in Georgia and Tennessee, two days before midterm polls
    USA's præsident, Donald Trump, taler ved et vælgermøde i Tennessee søndag. Mange demokratiske vælgere er stadig i chok over valget af Trump for to år siden. USA's splittede politiske landskab kan resultere i en rekordhøj valgdeltagelse ved tirsdagens valg. Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem