Annonce
Udland

Demokrater kæmper om latinostemmer i uforudsigelig ørkenstat

Senator og demokratisk præsidentbejler Elizabeth Warren taler med kunder i Tacos El Gordo i Las Vegas forud for caucus i Nevada. Foto: David Ryder/Reuters

Venstreorienterede Sanders ligner en favorit i Nevada. Men usikre meningsmålinger gør valget uforudsigeligt.

Der er langt mere end 36 delegerede på spil, når staten Nevada lørdag afholder caucus - en særlig form for vælgermøde - på vejen frem mod Demokraternes valg af præsidentkandidat.

Nevada ses nemlig som den første test af, hvordan Sanders, Biden, Warren, Buttigieg og de andre kandidater klarer sig blandt USA's spansktalende befolkning.

En sejr her kan give momentum frem mod den vigtige "Supertirsdag" 3. marts, hvor der afholdes 14 primærvalg.

- Jeg tror, at Nevada er den stat, der vil fortælle os, hvad vi kommer til at se på "Supertirsdag", siger den demokratiske kampagnestrateg Colin Strother til Las Vegas Review-Journal.

Nevada har en langt mere forskelligartet befolkning end de to første stater, hvor Demokraterne har peget på en præsidentkandidat.

I alt var der i Iowa og New Hampshire 22 delegerede til fremadstormende Pete Buttigieg, der har forsøgt at markere sig som et moderat bud på en kandidat.

Men venstreorienterede Bernie Sanders følger lige efter med 21 delegerede og ligner i målingerne en klar favorit i ørkenstaten, der har omkring tre millioner indbyggere, og hvor Las Vegas er den største by.

Sanders' budskaber forventes ganske enkelt at have bedre fat i latinamerikanerne, som udgør en tredjedel af Nevadas befolkning, samtidig med at han har en stærk skare af dedikerede støtter, skriver The New York Times.

Imens vil den tidligere storfavorit og eks-vicepræsident Joe Biden samt Elizabeth Warren, der begge har skuffet i de to første stater, forsøge at opbygge fornyet tiltro til deres kampagner.

Ifølge CNN har kvaliteten af meningsmålingerne i Nevada været lav, og der har kun været foretaget ganske få. Så Sanders skal trods favoritrollen ikke føles sig alt for sikker på forhånd.

I valgtalerne har kandidaterne især lagt vægt på emner, der traditionelt optager latinoerne - herunder love om indvandring.

Således talte senator Bernie Sanders i denne uge om sin egen families baggrund i Polen.

- Som søn af en indvandrer vil jeg ikke tolerere den fortsatte dæmonisering af de papirløse i dette land, sagde Sanders.

Der er otte kandidater tilbage i Demokraternes valgkamp. Syv af dem er på stemmesedlen i Nevada, mens den ottende, Michael Bloomberg, først stiller op fra "Supertirsdag" og frem.

For at vinde i første valgrunde ved Demokraternes partikonvent i juli kræver det i alt 1991 delegerede.

Præsidentaspirant og tidligere borgmester Pete Buttigieg taler med en miljøgruppe i Nevada. Foto: Eric Thayer/Reuters
Senater Bernie Sanders har traditionelt haft godt fat i de latinamerikanske stemmer og står stærkt, inden Nevada skal pege på en demokratisk præsidentkandidat. (Arkivfoto.) Foto: Alex Wong/Ritzau Scanpix
  • U.S. Democratic presidential candidate Senator Elizabeth Warren speaks with customers at Tacos El Gordo in Las Vegas
    Senator og demokratisk præsidentbejler Elizabeth Warren taler med kunder i Tacos El Gordo i Las Vegas forud for caucus i Nevada. Foto: David Ryder/Reuters
  • Democratic 2020 U.S. presidential candidate former South Bend, Indiana Mayor Pete Buttigieg attends a roundtable with Nevada environmental activists and Native American leaders in Las Vegas
    Præsidentaspirant og tidligere borgmester Pete Buttigieg taler med en miljøgruppe i Nevada. Foto: Eric Thayer/Reuters
  • PLUS Demokrater bejler til Nevadas latinoer
    Senater Bernie Sanders har traditionelt haft godt fat i de latinamerikanske stemmer og står stærkt, inden Nevada skal pege på en demokratisk præsidentkandidat. (Arkivfoto.) Foto: Alex Wong/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen