Annonce
Udland

Demonstranter under omstridt Trump-besøg: Du er problemet

Flere hundrede demonstranter stod klar i byen El Paso i Texas, som den amerikanske præsident, Donald Trump, besøgte efter masseskyderierne i weekenden. Foto: Mark Ralston/Ritzau Scanpix

Byerne Dayton og El Paso har onsdag haft besøg af USA's præsident efter weekendens to masseskyderier.

Hundredvis af demonstranter mødte onsdag USA's præsident, Donald Trump, i Dayton i Ohio og El Paso i Texas efter weekendens masseskyderier.

Onsdag er USA's præsident taget til de to amerikanske byer, hvor 31 personer blev skudt og dræbt i weekenden i to masseskyderier.

Her stod flere hundrede demonstranter klar med skilte, hvorpå der blandt andet stod "gør noget", "red vores by", og "du er problemet" med henvisning til, at Trumps hårde retorik mod immigranter ifølge demonstranterne har været med til at skabe politiske og kulturelle spændinger i USA.

Trump besøgte først på dagen et hospital i Dayton, hvor mange af de sårede ligger efter masseskyderiet, der skete ved en bar natten til søndag.

Her mødte han de sårede og deres familier samt læger og sygeplejersker, der var på arbejde under masseskyderiet.

- Det var et varmt og dejligt besøg, skrev Trump efterfølgende på Twitter.

Uden for hospitalet stod omkring 200 demonstranter, der krævede mere våbenkontrol og beskyldte Trump for stigende politiske spændinger mellem de mange forskellige nationaliteter i USA.

Senere onsdag tog Trump videre til El Paso i Texas, hvor 22 mennesker blev skudt og dræbt ved et Walmart-supermarked lørdag. Her besøgte præsidenten ligeledes et hospital i byen, hvor mange af de sårede stadig ligger.

De to masseskyderier har igen åbnet debatten om våben i USA på vid gab.

Inden Trump tog afsted, gjorde han klart, at han bakker op om mere grundige baggrundstjek af personer, der vil købe våben. Dette skal ifølge præsidenten sørge for, at færre personer med psykiske problemer får fat i våben.

Det sagde Trump til journalister foran Det Hvide Hus onsdag.

Flere Demokrater har krævet et forbud mod semiautomatiske våben, som blandt andet blev brugt ved masseskyderierne i El Paso lørdag og i Christchurch i New Zealand i marts, hvor 50 personer blev skudt i to moskéer.

Det fik efterfølgende New Zealands premierminister til at forbyde salg af semiautomatiske våben.

Så langt vil Trump ikke gå.

- Der er ikke politisk opbakning til det i øjeblikkeligt, sagde Trump inden besøgene.

Flere politikere har været utilfredse med Trumps besøg i de to byer. Borgmesteren i Dayton, Nan Whaley, sagde efter Trumps besøg, at hun var glad for, at præsidenten ikke besøgte det sted, hvor skyderiet skete.

- Mange af butiksejerne er ikke interesseret i et besøg. Ofte er hans taler meget splittende, og det har vi ikke brug for i Dayton nu, sagde hun.

Det tidligere kongresmedlem i Texas Beto O'Rourke, der er fra El Paso, har kraftigt kritiseret Trumps besøg i byen.

- Han har været med til at skabe den had, der gjorde lørdagens skyderi muligt, siger han ifølge Reuters.

O'Rourke mener, at Trump er tilhænger af hvidt overherredømme.

  • Demonstrators protest visit of US President Donald Trump
    Flere hundrede demonstranter stod klar i byen El Paso i Texas, som den amerikanske præsident, Donald Trump, besøgte efter masseskyderierne i weekenden. Foto: Mark Ralston/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick