Annonce
Udland

Depardieu mødes privat med Putin i ferieby

Den verdensberømte skuespiller Gérard Depardieu ankom lørdag til Rusland, hvor han skal mødes med landets præsident, Vladimir Putin.

Mødet finder sted i feriebyen Sotji, hvor Putin holder nytårsferie.

- Det er ikke udelukket, at Depardieu vil få et pas under dette møde, siger Putins talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge nyhedsbureauet RIA.

Den 64-årige skuespiller fik tidligere på ugen russisk statsborgerskab, som han havde ansøgt om for at undgå en ny millionærskat i sit hjemland, Frankrig.

Frankrigs præsident, François Hollande, vil have Frankrigs rigeste til at betale op mod 75 procent i skat, mens der i Rusland er en noget lavere skat på 13 procent for alle.

Hvis Depardieu fremover tilbringer mindst halvdelen af året i Rusland, slipper han med de 13 procent, men det stiger ifølge russiske skatteregler til 30 procent, hvis han tilbringer mere end halvdelen af året uden for landet.

Putins meddelelse om, at Depardieu nu er russisk statsborger, samt skuespillerens efterfølgende kommentarer om, at han elsker Putin og at Rusland er et "storslået demokrati" - har vakt latter blandt mange russere.

- Han er imponeret af vores demokrati, han er da gået helt fra forstanden, skriver en russisk Facebook-bruger.

Flere udenlandske medier nævner endvidere, at Depardieu var en af de internationale stjerner, der i oktober var i Tjetjeniens hovedstad, Grosnij, for at fejre den russiskstøttede tjetjenske leder Ramzan Kadyrovs fødselsdag.

På en videooptagelse fra festen ses Depardieu, som fra scenen siger "Æret være Grosnij, æret være Tjetjenien, æret være Kadyrov!" på gebrokkent russisk.

Kadyrov er blevet beskyldt for at stå i spidsen for et brutalt regime, som blandt andet har torteret systemkritikere og dræbt politiske modstandere.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem