Annonce
Udland

Derfor er præsidentfruernes taler så vigtige

Foto: Eric Thayer /Scanpix

Kampen om midtervælgerne bliver afgørende for, om Mitt Romney eller Barack Obama vinder det amerikanske præsidentvalg dette efterår, og først og fremmest derfor har der været stor fokus på hustruerne Ann Romney og Michelle Obamas taler for deres mænd.

Ved Republikanernes og Demokraternes partikonventer har de begge sat menneskelige ansigter på deres mænd, og det har været vigtigt, når der skal kapres især kvindelige vælgere.

- I valgkampen ser man oftest kandidaterne rykke ind mod midten for at fange tvivlerne, siger lektor og tidligere centerleder ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, Jørn Brøndal.

- Og hustruernes rolle her er blandt andet at få folk til at overveje ikke kun at stemme med tegnebogen, men også med hjertet.

- Derfor var især Ann Romneys tale vigtig efter den megen kritik af republikanernes kvindesyn, mens det er åbenlyst, at Michelle har stor betydning, fordi hun er mere populær end sin mand, siger han.

Præsidentkandidaternes ægtefæller spiller i amerikansk politik samtidig en langt større rolle end i eksempelvis Danmark.

For i Danmark har statsministeren udelukkende en politisk rolle, mens dronningen - som statsoverhoved - tager slæbet med de mere personlige vinkler i ugeblade og folks bevidsthed.

- I USA er de to funktioner samlet i præsidentembedet, og i forhold til familiehalløjet tager præsidenthustruen en stor del af slæbet, og derfor er de så vigtige, siger Jørn Brøndal.

- Hustruerne skal gerne udfylde den ideelle kønsrolle, altså være en god mor og hustru. Men mange af dem har også en stor karriere bag sig og har store ambitioner på egne vegne, og nogle gange bliver de populære, andre gange kontroversielle, siger han.

Han fremhæver konen til den Woodrow Wilson, der var præsident fra 1913 til 1921. Da han i 1919 blev ramt af en hjerneblødning, overtog fru Edith store dele af embedsførelsen.

Eleanor Roosevelt spillede en stor rolle som Franklin D. Roosevelts moralske samvittighed gennem hele mandens præsidentperiode. Efterfølgende var hun aktiv i menneskerettighedssagen.

Omvendt, så fik Nancy Reagan et dårligt rygte, fordi hun forsøgte at øve for megen indflydelse på sin mand, Ronald Reagan, og Hillary Clinton gjorde det samme, da hun i 1993 var hovedkraften bag gennemførelsen af en sundhedsreform.

Det mislykkedes, og hun blev billedet på et splittet USA, noget, som i lang tid gjorde hende til en kontroversiel politisk figur.

- De gjorde sig alle meget bemærkede og havde stor betydning for deres mænds embede, fortæller Brøndal.

Valget afgøres til november.

/ritzau/

  • Foto: Eric Thayer /Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele