Desperate ukrainere prøver at få fat i deres nærmeste

Familiemedlemmer til personer fanget i den belejrede ukrainske by Mariupol forsøger at komme i kontakt med deres nærmeste.

Det fortæller flere pårørende til borgere i byen til nyhedsbureauet AFP fredag.

Mariupol, hvor der under normale omstændigheder bor omkring 460.000 personer, er uden vand, gas og elektricitet.

Det har været meget svært at kommunikere med folk i byen siden 2. marts.

I en periode på ti dage har der nærmest konstant været bombardementer i byen.

Nogle få steder er der dog et svagt telesignal, og herfra er det stadig muligt at komme i kontakt med ens nærmeste.

Den 29-årige lærer Julia flygtede 3. marts fra Mariupol.

Hun har haft held med at få kontakt til sin svigermor, som stadig er i byen og måtte tage til et nærliggende tårn for at bruge telefonen.

Ifølge Julia var det "meget farligt at komme derhen" for hendes svigermor. Men til sidst fik svigermoren fat i Julias mand.

- Hun fortalte, at hun var ok, men angrebene stopper ikke. Der er mange lig på gaden, og ingen begraver dem. De ligger der i flere dage, siger Julia.

- Nogle gange kommer personer fra myndighederne og begraver dem alle sammen ved et stort gravsted, fortsætter hun.

Nødhjælpsorganisationer har gentagne gange i løbet af ugen advaret om den humanitære situation i byen.

Ukraines vicepremierminister, Iryna Veresjtjuk, håber, at en såkaldt humanitær korridor bliver åbnet fredag ud af byen. Det vil sige en sikker evakueringsvej for civile. Flere af den slags evakueringsveje har været forsøgt åbnet med varierende held.

Den regionale militæradministration i Mariupol anslår, at 1207 personer er blevet dræbt i byen. Men der kan befinde sig flere under murbrokkerne, lyder det.

30-årige Jena Karban, som er ansat i et tech-selskab og er flygtet fra Kyiv til Zürich, har ikke haft kontakt med sine forældre siden 2. marts.

Men en af hendes forældres naboer fik fat i sin datter. Hun har fortalt Karban, at bygningen, hvor forældrene bor, var blevet ramt af bombardementer, og at de ikke kan komme ud af byen.

- Det er forfærdeligt. Ens hjerne kan ikke forstå følelsesmæssigt, hvad det er, der sker. Men hvem går op i mental sundhed? Man ønsker bare, at ens forældre overlever, siger Jena Karban.