Følgende er i resuméform punktnedslag på nogle af de vigtigste elementer i G20-topmødets slutdokument:
* Gældskrisen i eurozonen. G20 bakker op om eurolandenes redningsplan fra sidste uge og opfordrer til, at den bliver gennemført hurtigt. Der arbejdes stadig på at finde ud af, hvordan euroens redningsfond, EFSF, får mere pondus - måske med hjælp fra blandt andet Kina.
* Den Internationale Valutafond (IMF). Der bliver åbnet for, at gældsplagede lande i højere grad kan trække på IMF's valutareserve gennem et system kaldet SDR (særlig trækningsret).
* Italien. Premierminister Silvio Berlusconi er gået med til at blive holdt i ørerne af inspektører fra Den Internationale Valutafond, der skal holde øje med gennemførelsen af hans lovede reformprogram.
* Skattely. G20 vil fremover hvert år lave en liste over lande, der holder for meget på bankhemmelighed og fungerer som skattely. På listen står nu: Antigua, Barbados, Botswana, Brunei, Panama, Seychellerne, Trinidad og Tobago, Uruguay, Vanuatu, Schweiz og Liechtenstein.
* Banker. G20 navngiver 29 banker, der vurderes at være så vigtige for det globale finansielle system, at de har større kapitalbehov end andre og skal lave en plan for at kunne klare kriser uden at have brug for hjælp fra skatteyderne. 17 af bankerne ligger i Europa, otte i USA og fire i Asien.
* Valuta. G20-landene er enige om, at lande med store valutareserver skal reformere for at øge den hjemlige efterspørgsel og arbejde for større kursfleksibilitet. USA's præsident Barack Obama hilser det velkommen, at Kina dermed endelig åbner for at løsne styringen med sin valuta.
* Finanstransaktionsskat. G20 noterer sig, at nogle lande ønsker at begynde at beskatte aktiehandler. Men der er ikke opbakning til den globale skat, især topmødevært Frankrig havde håbet på. Sarkozy kalder det "en moralsk rigtig skat", fordi revenuet skal gå til udviklingslande.
/ritzau/