Annonce
Udland

Det siger de om pavens overraskende afgang

Vatikanet har overraskende meddelt, at pave Benedikt XVI træder tilbage som overhoved for den katolske kirke 28. februar. Den tyskfødte paves bebudede afgang har affødt et væld af reaktioner verden over:

Angela Merkel, Tysklands forbundskansler:

- Når paven selv efter grundig overvejelse er nået frem til, at hans kræfter ikke længere rækker til at udøve sit embede, så har jeg den allerdybeste respekt for det.

- Han er og forbliver en af vor tids mest betydningsfulde religiøse tænkere.

*

Mario Monti, Italiens fungerende premierminister:

- Jeg er dybt rystet over denne uventede meddelelse.

*

Barack Obama, USA's præsident:

- Michelle (hans hustru, red.) og jeg ønsker at udtrykke vor anerkendelse for hans hellighed pave Benedikt XVI og inddrage ham i vores bønner.

- Kirken spiller en afgørende betydning i USA og resten af verden, og jeg ønsker det bedste for dem, der snart samles for at udpege pavens efterfølger.

*

François Hollande, Frankrigs præsident:

- Jeg har ingen særlig kommentar til denne beslutning ud over, at den er særdeles agtværdig.

*

Yona Metzger, overrabbiner i Israel:

- Jeg synes, at han fortjener stor anerkendelse for at knytte religiøse bånd i verden mellem jødedommen, kristendommen og islam.

*

David Cameron, Storbritanniens premierminister:

- Han har arbejdet utrætteligt for at styrke forholdet mellem Storbritannien og Den Hellige Stol. Hans besøg i Storbritannien i 2010 vil blive husket med stor respekt og hengivenhed. Han vil blive savnet som spirituel leder for millioner.

*

Herman Van Rompuy, EU's præsident:

- Jeg har stor respekt for pave Benedikt XVI's beslutning, især fordi den ikke er i overensstemmelse med traditionen. Hans pavedømme har været kort, men meget vanskeligt.

*

Hans Küng, schweizisk teolog og katolsk pave-kritiker:

- Dette skridt er forståeligt. Man må håbe, at Ratzinger (Joseph Ratzinger, pavens borgerlige navn, red.) ikke udøver indflydelse på valget af sin efterfølger.

- Men i sin embedsperiode har han udnævnt så mange konservative kardinaler, at der næppe blandt dem vil kunne findes en person, som kan føre kirken ud af sin mangefacetterede krise.

*

Robert Zollitsch, katolsk ærkebiskop i Freiburg og formand for den tyske biskopkonference:

- Vi tyske biskopper takker Den Hellige Fader for sin tjeneste ved Petri Stol og er fyldt med stor respekt og beundring for hans beslutning. Pave Benedikt er for hele verden et lysende eksempel for sand ansvarsbevidsthed og levende kærlighed til kirken.

*

Georg Ratzinger, pavens 89-årige storebror:

- Det er et naturligt skridt, og jeg vidste besked. Min bror ønsker sig mere ro i alderdommen. Lægen har rådet ham til ikke at foretage transatlantiske rejser længere, og han har det også sværere med at gå.

*

Kazimierz Nycz, Warszawas kardinal:

- Det er en skam. Benedikt XVI er en pave, der som intellektuel og gejstlig har meget at byde på, og som har ført kirken i en god retning. Han har sikkert gode grunde til at træffe denne beslutning.

*

Ronald S. Lauder, den jødiske verdenskongres' leder:

- Beslutningen afføder den største respekt. Pave Benedikt har løftet forholdet mellem katolikker og jøder op på et enestående niveau.

- Ingen pave før ham har besøgt så mange synagoger og gjort sig så mange anstrengelser for at forbedre forholdet til jøderne.

*

Adam Boniecki, fremtrædende katolsk intellektuel i Polen:

- Jeg tror, han har villet undgå en gentagelse af de dramatiske sidste måneder af Johannes Poul II's pavedømme. Man må takke Benedikt for, at han har vist, hvordan problemet med embede, alder og svækkelse kan løses med stor tro.

*

Timothy Dolan, kardinal og New Yorks ærkebiskop, udnævnt af paven:

- Jeg er lige så forbløffet som resten af jer. Jeg bærer den ring, han har givet mig, det kors, han har givet mig, derfor føler jeg en særlig tilknytning til ham.

- Jeg har brug for en smule hjælp. Ud over at bede ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre nu.

*

Justin Welby, ny ærkebiskop af Canterbury, overhoved for den anglikanske kirke:

- Det er med tungt hjerte, men med fuldstændig forståelse vi her til morgen har hørt om pave Benedikts erklæring. Pave Benedikt har været en budbringer af håb.

*

Joachim Gauck, Tysklands forbundspræsident:

- Hans tro, hans visdom og hans menneskelige beskedenhed har gjort dybt indtryk på mig.

(Kilder: AFP, Reuters og dpa)

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem