Annonce
Udland

Dødskamp prægede fjerde henrettelse på otte dage i Arkansas

Arkansas har på opsigtsvækkende vis planlagt 11 henrettelser med få dages mellemrum i april. Tidligt fredag morgen dansk tid blev Kenneth Williams (billedet) den fjerde henrettede i delstaten på otte dage. Foto: ritzau/AP

38-årige Kenneth Williams blev erklæret død klokken 23.05 lokal tid i fængslet i Arkansas.

Tre minutter efter, at giften, som skulle gøre det af med den dødsdømte Kenneth Williams, var blevet injiceret, begyndte hans krop at ryste og skælve, og han gispede øjensynligt efter vejret.

Den 38-årige Williams blev erklæret død 23.05 torsdag i fængslet Cummins Unit i delstaten Arkansas, som dermed havde gennemført en fjerde henrettelse på kun otte dage.

Henrettelserne i Arkansas begynder med en injektion af lægemidlet midazolam, som skal gøre personen bevidstløs, så vedkommende ikke føler smerte. Derefter injiceres yderligere to lægemidler for at lamme muskler og standse hjertet.

Amerikanske medier, som havde tilladelse til at dække henrettelsen, rapporterer, at Kenneth Williams begyndte at gispe efter vejret tre minutter inde i processen.

- Han rystede og havde kramper, og han hostede i omkring 10 sekunder. Ti minutter senere blev han erklæret død, hedder det.

Myndighederne i Arkansas har ikke officielt kommenteret henrettelsens forløb. Der er ikke blevet meldt om tilsvarende reaktioner ved de tre øvrige nylige henrettelser.

Williams var idømt livsvarigt fængsel for drabet på en 19-årig cheerleader i 1998. Året efter flygtede han fra fængslet og dræbte i den forbindelse en 57-årig mand.

Williams stjal mandens bil, og i den efterfølgende biljagt mistede også en 24-årig bilist livet.

Efter planen skulle Kenneth Williams være henrettet torsdag klokken 19 lokal tid, men henrettelsen blev udskudt, fordi en domstol skulle tage stilling til en allersidste appel om ikke at henrette ham.

Hovedargumenterne var, at Williams manglende sociale evner gør, at han ikke kan dømmes til døden, og at henrettelsen vil medføre enorme smerter.

Appellen blev dog afvist, og kort efter klokken 23 lokal tid blev Williams erklæret død.

Arkansas har på opsigtsvækkende vis planlagt 11 henrettelser med få dages mellemrum i april.

Det sker, fordi myndighederne vil nå at gennemføre henrettelserne, inden et omstridt stof, der er en del af den dødelige injektion, rammer udløbsdatoen i slutningen af måneden.

Det beroligende lægemiddel midazolam er brugt i henrettelser i Oklahoma og Arizona, hvor vidner har fortalt, at fanger tilsyneladende vred sig i smerte under udførelsen.

  • Arkansas Executions
    Arkansas har på opsigtsvækkende vis planlagt 11 henrettelser med få dages mellemrum i april. Tidligt fredag morgen dansk tid blev Kenneth Williams (billedet) den fjerde henrettede i delstaten på otte dage. Foto: ritzau/AP
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land