Annonce
Udland

Dommer stopper Trumps straf til byer med illegale indvandre

Føderale midler, som ikke har noget med indvandring at gøre, kan ikke trues, bare fordi et lovdistrikt fører en udlændingepolitik, som præsidenten ikke er enig i, fastslår dommer William Orrick. Foto: /ritzau/AP/Haven Daley

Trump kalder en dommers afgørelse for latterlig på de sociale medier. Han vil tage sagen til Højesteret.

En amerikansk dommer har midlertidigt blokeret for en ordre fra præsident Donald Trump om at tilbageholde føderale midler fra byer, der huser illegale indvandrere.

Trumps nye retningslinjer for anholdelse og hjemsendelse af papirløse indvandrere i USA har åbnet for at skære i offentlige midler, hvis de lokale myndigheder ikke samarbejder med udlændingemyndighederne.

Men det har dommer William Orrick i San Francisco tirsdag sat en midlertidig stopper for.

- Føderale midler, som ikke har noget med indvandring at gøre, kan ikke trues, bare fordi der føres en udlændingepolitik, som præsidenten ikke er enig i, siger William Orrick.

Han påpeger samtidig, at Donald Trump gentagne gange har sagt, at føderal finansiering er et våben, han vil bruge mod byer, som modsætter sig hans politiske linje.

William Orrick mener, at den praksis er imod forfatningen.

Onsdag morgen amerikansk tid har Donald Trump svaret igen og raser over dommerens beslutning på Twitter.

- Først kommer 9. appeldomstols afgørelse mod forbuddet og nu dette slag mod tilflugtsbyer, begge latterlige afgørelse. Vi ses i Højesteret!, skriver han.

Han henviser til blokeringen af det indrejseforbud, han ønsker indført for statsborgere fra seks lande, hvis befolkninger er overvejende muslimske.

Samt appeldomstolens blokering af muligheden for at tilbageholde føderale midler til byer med illegale indvandrer.

Afgørelsen, der kan påvirke flere end 300 amerikanske byer og amter, der har fordømt Trumps ordre, er endnu et tilbageslag for præsidenten.

Han har således også måtte se sine to indrejseforbud rettet mod borgere fra lande med overvejende muslimsk befolkning blive bremset ved flere domstole.

Donald Trump har truet med at tilbageholde 1,7 milliarder dollar fra Santa Clara County og 1,2 milliarder dollar fra San Francisco, fordi de ikke vil give oplysninger om illegale indvandrere til de føderale myndigheder.

James R. Williams, der sidder i byrådet i Santa Clara, beskriver domstolens afgørelsen som en historisk bekræftelse på forfatningens princip om, at regeringen ikke kan tvinge lokale politikere til at agere føderalt indvandringspoliti.

Mens de lokale myndigheder i Santa Clara og San Francisco glæder sig over afgørelsen, udtaler Trump-administrationen, at den ikke vil få nogen betydning for regeringens arbejde.

Regeringen vil blandt andet kunne skære i midler i enkelttilfælde, hvor amterne ikke opfylder krav knyttet direkte til midlerne.

  • Sanctuary Cities
    Føderale midler, som ikke har noget med indvandring at gøre, kan ikke trues, bare fordi et lovdistrikt fører en udlændingepolitik, som præsidenten ikke er enig i, fastslår dommer William Orrick. Foto: /ritzau/AP/Haven Daley
Annonce
Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk