Annonce
Udland

Dommer: USA's regering bærer ansvaret for forældreløse børn

Forældre og børn blev fra begyndelsen af maj til 20. juni adskilt ved grænsen til USA. Det skete, da USA indførte en såkaldt nultolerance-politik, der betød, at alle, der blev taget i at krydse grænsen illegalt, skulle retsforfølges. Foto: Don Emmert/arkiv/Ritzau Scanpix

Det er 100 procent op til administrationen i Det Hvide Hus at få genforenet migrantbørn og deres forældre.

USA's præsident, Donald Trump, og administrationen i Det Hvide Hus er ene og alene ansvarlige for hurtigst muligt at få genforenet de børn, der ved grænsen mellem USA og Mexico er blevet adskilt fra deres forældre.

Det siger distriktsdommeren Dana Sabraw fredag ved en høring i San Diego.

Dermed punkterer dommeren regeringens plan om at lægge ansvaret hos borgerrettighedsgruppen American Civil Liberties Union (ACLU).

- Virkeligheden hænger sådan sammen, at for hver forælder, der ikke bliver fundet, vil der være et barn, der for evigt er forældreløst. Det er 100 procent administrationens ansvar, siger dommer Dana Sabraw.

Hans udtalelser kommer, dagen efter at regeringen foreslog at lade ACLU lokalisere de forældre, der er rejst tilbage til deres hjemland.

ACLU har hjulpet forældre, der er blevet adskilt fra deres børn, med at føre retssager. Og den amerikanske regering mener altså, at foreningen skulle bruge sine "omfattende ressourcer" på at hjælpe med genforeningen.

Over 500 børn er stadig adskilt fra deres forældre. 410 af dem har forældre, der ikke i øjeblikket befinder sig i USA.

Dommer Dana Sabraw siger, at den amerikanske regerings fremskridt i forhold til at få genforenet familierne er "uacceptable". Han kræver, at der bliver udpeget en person til at stå i spidsen for genforeningerne.

- Det her kommer til at være et omfattende foretagende. Det er tydeligt, at der er behov for, at der er en person, der har ansvaret, siger dommeren.

Forældre og børn blev fra begyndelsen af maj til 20. juni adskilt ved grænsen til USA, fordi USA indførte såkaldt nultolerance-politik. Det betød, at alle, der blev taget i at krydse grænsen illegalt, skulle retsforfølges.

Da børnene ikke må komme med i fængsel, blev de adskilt fra forældrene.

Siden da er de amerikanske myndigheder blevet beordret til at genforene alle migrantbørnene med deres forældre.

  • FILES-US-POLITICS-IMMIGRATION-CHILDREN
    Forældre og børn blev fra begyndelsen af maj til 20. juni adskilt ved grænsen til USA. Det skete, da USA indførte en såkaldt nultolerance-politik, der betød, at alle, der blev taget i at krydse grænsen illegalt, skulle retsforfølges. Foto: Don Emmert/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem